Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 301 Agern og Kastanjer og fedede dem til sidst i egne Lerkar, som vi har lært at kende fra Udgravningerne i Herkulanum. Det var smaa, halvkugledannede Skaale, hvis indvendige Side var afdelt i Trin, og som oventil var lukkede med et tæt Gitter. Heri indespærrede man flere Sovsovcre og forsynede dem med rigelig Føde, hvorfor de snart blev meget fede. Derpaa kom Stegene paa de rige Fraadseres Bord som en af deres lækreste Retter. Syvsoverens Kroplængde udgør 16 Gtm.; Halen er 13 Gtni. lang. Dens bløde, temmelig tætte Pels er paa Rygsiden askegraa, paa Bugsiden hvid. Syd- og Østeuropa er dens egentlige Hjem. I England, Nordtyskland, Danmark og længere nordpaa fattes den. Kun faa Gnavere overgaar Syvsoveren i Graadighed. Agern, Bog dens vigtigste Føde; men Valdnødder, Kastanjer og Nødder udgør og sød og saftig Frugt bliver heller ikke forsmaaet. Saa længe Sommeren varer, færdes den hver Nat paa sit Omraade og feder sig til Vintertiden. Bestandig hører man den knække Nødder el ler kaste Rester af fortærede Frugter ned. Henad Efter-aaret samler den Forraad. Derpaa danner den sig i dybe Jordhuller, Klipperevner eller af Pint Mos, ruller Mursprækker, vel ogsaa i hule Træer, en Rede sig sammen, som oftest i Selskab med flere andre, og falder i Vintersøvn, længe før Termometre tsynker ned til Frysepunktet, i Bjærgegne allerede i August, paa Sletter først hen-imod Oktober. Blandt alle de Dyr, der sover Vintersøvn, er Syvsoveren maaske det, der ligger i de dybeste Dvale. Man kan tage den ud af Reden og bære den langt bort — den vedbliver at være ubevægelig og kold. I en varm Stue vaagner den omsider, rører sig saa smaat, strækker sig, men ser endnu længe meget søvndrukken ud. I fri Tilstand vaagner den af og til og æder lidt af sit Vinter-forraad. Dens Dvale varer i Reglen til sidst i April, altsaa fulde syv Maaneder, og den bærer derfor med Rette sit Navn. Maarer, Vildkatte og Ugler er Syvsoverens værste Fjender. Den efterstræbes dog ogsaa af Mennesket, især i Nedre-Krain, hvor