Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 303 der bor i Nærheden. De klatrer fortrinlig, selv imellem de tyndeste Kviste. I Avgust føder Hunnen tre til fire nøgne, blinde Unger i den samme Rede, som den beboede om Sommeren. I Førstningen leger Familien i de nærmeste Hasselbuske og søger med det samme efter Nødder. Ved den ringeste Støj tyr de alle til Reden. Midt i Oktober trækker hver Hasselmus sig tilbage til det Smuthul, i hvilket den har samlet sit Vinterforraad og danner sig der af Kviste, Løv, Grannaale, Mos og Græs en kugleformet Bolig, i hvilket den ruller sig sammen og falder i en saa dyb Søvn, at man kan tage den ud og trille den rundt i Haanden, uden at den giver noget Livstegn fra sig. Den sover mere eller mindre afbrudt 6—7 Maaneder, indtil Foraarssolen vækker den til nyt Liv. Indenfor samtlige nulevende Gnavere indtager Bæveren (Castor fiber) en saadan Særstilling, at den endogsaa maa betragtes som Repræsentant for en egen Familie (Castoridae'), der kun gennem uddøde Former er forbundet med de øvrige Gnavere. Dette Dyr, der i ældre Tider var langt mere udbredt i Europa end nu, tiltrak sig ved sin Levevis alle Naturforskeres særlige Opmærksomhed og gav Anledning til mange mærkelige Skildringer. For blot at anføre et enkelt Eksempel skriver aaledes den Upsala Bisp, den lærde Claus Magnus 1520 om Bæverens Liv i Norden: »Her forfærdiger den med vidunderlig Kunst sine Huse af Træ i utallige Floder. Bæverne skrider, flere i Forening, til at fælde Træstammer og fører dem paa en sælsom Maade til deres Kolonier. De kaster nemlig en gammel, arrig Bæver, som skyr de de andres Selskab, om paa Ryggen, læsser Tømmeret som paa en Vogn imellem For- og Bagfødder, slæber den til deres Byggeplads, læsser det af og trækker denne levende Slæde frem og tilbage, indtil deres Huse er færdige. Dyrets Tænder er saa skarpe, at de kan afskære Træerne som med en Ragekniv, og ve det Menneske, som Bæveren bider; den slipper nemlig ikke, inden Benene i det angrebne Lem er itu.« Bæveren var tidligere udbredt over hele Europa, Sibirien og over Nordamerika fra Kaukasus og Meksiko indtil Løvtræernes Nordgrænse. Nu er den udryddet paa mange Steder, f. Eks. i England, Danmark og paa den skandinaviske Halvø med Undtagelse af nogle ganske faa Steder, hvor den fredes. I Elben, Weser, Rhone og Donau med dens Bifloder findes hist og her endnu faa Bævei-e. Langt hyppigere end i Europa er den ved Mellem- og Nordsibiriens store Floder, i Tilløbene til det kaspiske Hav i Kaukasus’ Bjærg-strømme og endog saa langt mod Syd som i Mesopotamien. I Amerika var den tidligere langt mere almindelig end nu, da den uafladelige Forfølgelse har indskrænket dens Mængde. Bæveren er en af cic største Gnavere. Hos en udvoksen Han udgør Kroppens Længde 3/i—1 M., Halens Længde 30 Ctm., Skul-