GNAVERNE
309
bærer *smaa Bitæer. Derved faar Bagfoden fem Tæer, idet den store Knogle bærer tre og de to andre hver en Taa.
Bedst kendt er Mongolernes Alakdaga (Scirtetes jaculus), der er omtrent saa stort som et Egern. Pelsen er paa Rygsiden rødliggul, paa Bugsiden hvid.
De fleste har hjemme paa de kirgisiske Stepper, men Alakdagaen findes dog ogsaa i det sydøstlige Europa, paa Sletterne omkring Don, samt paa Krim. Den opholder sig navnlig paa Lergrund, da Rullesand ikke frembyder tilstrækkelig Fasthed for dens Gange og Huler. Om Dagen holder den sig skjult i sin Bolig, om Natten strejfer den om og kan løbe saa hurtigt, at
Sandspringer.
tedele, især Løg; Insekter forsmaar den heller ikke, og af og til fortærer den vel en Steppelærke eller i det mindste dens Æg og Unger.
I stræng Kulde falder Alakdagaen i Dvale. Den tilstopper da alle sine Gange og ruller sig sammen med andre af sin Art i sin bløde, forede Bolig.
Springharen (Pedetes caffer) bebor del sydlige Afrika, især Kaplandet. Dens langstrakte Krop bliver bag til tykkere, Halsen er vel adskilt fra Kroppen og langt bevægeligere end hos Spring-musene. Forbenene er korte, men stærke, og de fem Tæer har