Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
dyrenes liv
længere end Kroppen og i Spidsen besat med en Dusk, hvis Haar er rettede til begge Sider. Baglemmerne er omtrent 6 Gange længere end Forlemmerne, idet Skinnebenet lige saa vel er forlænget som Mellemfoden. Som hos alle hurtigløbende Dyr er Fødderne saa simpelt byggede som muligt og kun lidet bevægelige føddernes tre Tæer bestaar i Reglen '
er rettede^til begge Sider. Baglemmerne
Spring-kun af to Led og er ual-
mindelig korte. I Løb berører de kun Jorden med Spidsen af Kloleddet.
Den ægyptiske Springmus, Arabernes »Djer-boa« (Dipus aegyplins') er et tiltrækkende lille Dyr med en 17 Ctm. lang Krop og en 21 Ctm. lang Hale. Den er udbredt over største Delen af det nordøstlige Afrika og forekommer ogsaa i Vest-Asien. Den bebor tørre Stepper, undertiden i store Flokke, og graver i den haarde Grus-
ørkenspringmus. grund sine vidtforgrenede,
. . ... , . , , , men temmelig lave Gange,
i hvilke den straks trækker sig tilbage ved den ringeste Fare Dens Natliv, Skyhed, Sandfarve og skarpe Sanser bevirker, al man siæl-(lent opdager den.
Skønt den er et ægte Natdyr, leger den dog af og til om Middagen udenfor sin Hule, paa hvilken Tid der næppe findes et eneste andet Dyr i Ørkenen, fordi Heden er ligefrem brændende Kulde og Fugtighed taaler det lille Dyr ikke, men bliver da i sin Hule og hensynker i en Stivhedstilstand, der minder om Vintersøvnen hos de nordlige Dyr.
Brehm bemærker om Springmusenes Færd i Fangenskab: »Under mit Ophold i Afrika bragte man mig ofte 10—12 Springmus paa en Gang. Jeg satte dem i et stort Værelse for ret at kunne iagttage deres Bevægelser. De var straks tillidsfulde, lod sig endog af og til klappe og gjorde saa lidt Mine til at gaa af Vejen, at man let var udsat for at træde paa dem. De befandt sig vel ved Hvede, Ris, noget Mælk og uf og til en Drue, et Stykke Æble, en Gulerod o. s. v. De bed aldrig, men var altid tamme og venlige og desuden saa renlige, at man godt kunde lade <fcm løbe om i Stadsstuen. Nogen ubehagelig Lugt var der ikke ved dem.«
Ved Bygningen af Bagfødderne adskiller Sandspri ugerne (Schleies) sig fra de egentlige Springmus. Ogsaa de har en lang Mellemfodsknogle, men ved Siden af den ligger der mindre, som