Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 307 har man hist og her ved Floder og Damme gjort alt for at fremme Bæveravl. Fornuftige Jægere lader dog altid nogle Bævere blive tilbage og nøjes med et vist Antal. Hos de amerikanske Indianere staar Bæveren i høj Anseelse. De tilskriver den næsten lige saa megen Forstand som Mennesket og paastaar, at den har en udødelig Sjæl. Springmusene (Dipodidaé) minder ved deres Bygning om Kænguruerne, idet Bagbenene er tre Gange længere end Forbenene. Ogsaa Halen ligner Kænguruens; den er forholdsvis lige saa lang og bærer i Spidsen en Dusk, hvis Haar er rettede til begge Sider. Derimod afviger Springmusenes Hoved væsentlig fra Springpung-dyrenes. Det er meget tykt og har forholdsvis de længste Knurhaar af alle Pattedyr, — Knurhaar, der ofte er lige saa lange som Kroppen. De store Øjne viser straks, at disse Dyr fører en natlig Levemaade. Mellemfoden er mærkelig ved, at dens Knogler smelter sammen til en eneste, meget lang, paa Enden af hvilken der er et Ledhoved til hver af Tæerne. Denne Dannelse, som er ejendommelig for Fuglenes Klasse, er en aldeles enestaaende Tilpasning blandt Pattedyrene. Springmusene bebor fortrinsvis Afrika og Asien, men findes dog ogsaa i Sydeuropa og Nordamerika. De opholder sig paa Stepper og i Sandørkener og lever i underjordiske Huler, som de selv graver, og af hvilke de først kommer frem ved Solnedgang. Deres Føde bestaar af Plantestoffer; nogle fortærer dog ogsaa Insekter, ja endog Fugleunger, tager til Takke med Aadsler og æder under visse Omstændigheder hinanden indbyrdes. Næringen fører de til Munden i siddende Stilling, støttede paa Halen. Naar de flygter, hopper de alene paa Bagbenene, idet de styrer Retningen af Springet og holder Legemet i Ligevægt med Halen. Forpoterne lægger de da op under Hagen eller holder dem ind til Brystet, og ser da ud, som om de blot har Bagben. De er i Stand til at springe 20 Gange længere end deres egen Højde, og den største Art kan gøre Spring paa 7 Meter. Naar de græsser, gaar de ligesom Kænguruen paa alle fire. Naar det bliver koldt, falder de i en Slags Dvale eller bliver en kort Tid stive; Vinterforraad samler de ikke. Ørke nspri n gmu se ne (Dipodinae) har som de fleste ægte Ørkendyr fortrinlige Sanseredskaber. Ørerne er store og tyndt besatte med Haar, Øjnene ligeledes store og livfulde og har det milde Udtryk, der findes hos alle Natdyr, som lever i Ørkener; Næseborene er vide, og meget lange Knurhaar omgiver Hovedet paa begge Sider, saa at Følesansen ogsaa er vel udviklet. Halen er oftest