Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GNAVERNE
311
De egentlige Mus (Mures) er ikke alene den Familie, der er rigest paa Slægter og Arter, men tillige den mest udbredte.
Alle Verdensdele er beboede af Medlemmer af denne Familie, og de lykkelige Øer, som hidtil er bievne skaanede for dem, vil sikkert nok blive befolkede i det mindste af Rotten, hvis Vandrelyst er ubetvingelig. Musene foretrækker Sletter i tempererede og varme Lande for Højbjærgene eller det kolde Norden; dog findes de, saa langt som Planteverdenen naar, helt op mod Bjærgenes evige Sne. Nogle undgaar Byerne; andre paanøder sig Mennesket som ubudne Gæster og følger det over Havet. De fleste er selskabelige, og mange Arter samles i uhyre Skarer. De formerer sig saa godt som alle overordentlig stærkt; Antallet af Unger af samme Kuld udgør fra 6—21, og de fleste forplanter sig flere Gange om Aaret, ja endogsaa om Vinteren.
En særlig Underfamilie (Merionidinae) danner Løbemusene, hvis Hjem indskrænker sig til Afrika, Sydasien og det sydøstlige Europa. Deres Bevægelser er raske og livlige, ja det paastaas, at de kan gøre 4—-5 Meter lange Spring. De graver underjordiske Gange i dyrkede Egne og samler store Forraad af Korn, hvorfor de ivrig forfølges. Undertiden træffes de paa tørre Stepper, milevidt fra Vand.
Sandløbemusen (Psammomys obesus) er omtrent saa stor som en Vandrotte, men har en meget kortere Hale. Oventil er den rødlig sandfarvet og sortsprængt, paa Siderne og paa Bugen lysegul.
I Ægypten ses denne Mus hyppigt-i Ørkenen og især paa de Grushobe, som omgiver alle Byer i Faraonernes Land. Her anlægger den dybe Gange mellem det lave Buskads og de krybende Planter, som yder den Føde. Man ser ofte 10—15 Individer løbe om og lege sammen.
»I Fangenskab er Sandmusen,« som Dehne siger, »et af de smukkeste Dyr af Gnavernes Orden, man kan holde for sin Fornøjelse Den bliver ualmindelig tam, forlader Buret, løber sorgløs om paa Bordet og lader sig tage, uden at gøre Mine til at bide. Desuden er den renlig og har ingen ubehagelig Lugt. Ungerne er især tiltalende.«
Blandt de egentlige Typer for hele Familien, Rotter og Mus, findes Arter, som har fulgt Mennesket over hele Jorden. Det er dog ikke længe siden, at disse Dyrs Udbredelse til alle Verdensdele fa-ndt Sted; ja, paa mange Steder kender man endnu nøje det Aars-tal, i hvilket de først indfandt sig. Disse paatrængende Fyre er tillige skammelige Hustyve, som med deres fortrinlige Indbrudsredskaber skaffer sig Adgang alle Vegne og tilføjer deres Vært det ene Tab efter del andel.
Rotterne er de plumpere og hæsligere, Musene de mindre