Dyrenes Liv: I Pattedyr

312 DYRENES LIV og finere byggede Former. Hos hine har Halen mellem 200 og 270 Skælringe, hos disse kun mellem 120 og 180; hos de første er rødderne tykke og store, hos de sidste tynde og fine. De to mest bekendte Arter af Rotter er den sorte Rotte og den brune Rotte eller Va n d rer otte n. Den sorte Rotte (Mus ratlus) er temmelig ensfarvet, paa Oversiden og Halen sortbrun og paa Undersiden noget lysere sortgraa. Halen har 260—270 Skælringe Gamle udvoksne Hanner bliver omtrent 35 Ctm. lange, hvoraf Kroppen udgør 16 Ctm. 1 Hvornaar denne Art først har vist sig i Europa, kan ikke aføø-res med Vished. I Oldtidens Skrifter har man hidtil ikke fundet noget Sted, som kunde anvendes paa den sorte Rotte, og Albertus Magnus (13de Aarh.) er den første Naturforsker, der omtaler den som et tysk Dyr; følgelig har den allerede den Gang haft hjemme i lyskland. Muligvis stammer den fra Persien, hvor den endnu forekommer i utroligt Antal. Til ind i den første Halvdel af det ornge Aarhundrede førte den Eneherredømmet i Europa- men fra den Tid af har den brune Rotte gjort den dens Omraad’e stridigt ja mere og mere fortrængt og udryddet den. Oprindelig har den ?°r ® Rotte lkke haft hjemme i Amerika, Australien og Afrika men 1 J ven bleven bragt tU alle Ryster’ °« fra Kysterne er den vandret dybere ind i Landene. I Danmark hører den sorte Rotte nu til Sjældenhederne. Por. bF?ne Rotte eller Vandrerotten (Mus decumanus) er ca. 42 Ctm lang, hvoraf Halen udgør 18 Ctm. Oventil er den brun-graa og neden under graahvid; Halen har omtrent 210 Skælringe Sædvanligvis er Ryggen noget mørkere end Siderne, som spiller mere i det gulgraa. Der forekommer temmelig almindelig »Albinoer« af denne Art — hvide Rotter med røde Øjne. Med stor Sandsynlighed antages det, at Asien, navnlig Indien eller lersien, har været den brune Rottes oprindelige Hjem. Pallas er den første, der med Sikkerhed beskriver Vandrerotten som europæisk Dyr. Han beretter, at den i Efteraaret 1727 efter et Jordskælv i store Masser rykkede ind i Europa fra Landene om det kasplske ^HaV' Den Satte ved Astrakan i tætte Skarer over Wolga og udbredte sig derfra rask imod Vest. Næsten ved samme Tid nemlig i Aaret 1732, blev den paa Skibe fra Ostindien indført i’ E“g^nd,T °™ nU begyndte den °gsaa derfra sin Vandring Jorden I Østprøjsen viste den sig i Aaret 1750, i Paris allerede 1753, i Tyskland var den i Aaret 1780 overalt hyppig; i Danmark 7 de” ’ °Ver 100 Aar> °« 1 Schweiz har man først siden 1809 anført den blandt de indenlandske Dyr. I Aaret 1775 b ev den ført til Nordamerika og fandt der ligeledes i kort Tid en snr?o'gnS^rkf U.dbredelSe’ Da den er St0rre Og stærkere end den sorte Hotte, fortrænger den overalt sin Medbejler. I Levemaade ligner begge Rotter hinanden, kun holder den Jiune Hotte sig mest til Jorden og fugtige Steder og* bebor fugtige