Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 313 Kældere, Kloaker, Flodbredder o. s. v., hvorimod den sorte Rotte foretrækker den øverste Del af Husene og helst opholder sig paa Lofter, Kvistkamre o. s. v. De gnaver sig igennem tykke Egeplanker og trænger igennem Mure; kun naar man lader Grundmur gaa dybt ned i Jorden og udfylder Mellemrummene mellem Stenene med Cement og Glasskaar, er man sikker for dem. Foruden alle mulige Mad- og Drikkevarer æder de Læder og Horn, Korn og Bark, samt alle andre Plantestoffer, og hvad de ikke fortærer, søndergnaver de. Der er endog forekommet bestemte Eksempler paa, at de har bidt sovende Smaabørn. Naar Gæs ligger meget tæt sammen, søndergnaver Rotterne Svømmehuden mellem deres Tæer, rugende Kalkuner bider de Huller i Laarene, og stnaa Ællinger trækker de ud i Vandet, drukner dem der og fortærer dem derpaa ganske roligt til Trods for de gamles Angreb. Endogsaa tre Elefanter, tilhørende Hagenbeck, dræbte de, idet de frækt søndergnavede deres Fødder. Paa Steder, hvor Rotterne formerer sig særlig stærkt, bliver Opholdet næsten utaaleligt. I Paris dræbte man i Løbet af fire Uger i et eneste Slagtehus 16,000 Stykker, og i Nærheden af denne Hovedstad fortærede Rotterne i en eneste Nat Kroppene af 35 Heste lige til Benradene. Saa snart de mærker, at Mennesket er afmægtigt over for dem, tiltager deres Frækhed i forbavsende Grad. I gamle Skibe er det ikke muligt at udrydde Rotterne, og nye tager de straks i Besiddelse, saa snart Skibene indtager deres første Ladning. Dog dræber man dem nu ved at indpumpe Kulsyre i Lastrummene. Rotterne klatrer godt, endogsaa op ad temmelig glatte Vægge, svømmer ypperligt, gør med Sikkerhed temmelig lange Spring og graver ret godt, om end ikke længe ad Gangen. Den brune Rotte er behændigere end den sorte og overgaar den især i at klatre og svømme. Deres Aandsevner udmærker sig især ved den List og Snildhed, hvormed Rotterne forstaar at undgaa Farer. Omtrent en Maaned efter Parringen føder Hunnen fra 5 — 22 Unger. I fri Tilstand forekommer der undertiden en ganske ejendommelig Sygdom hos Rotter. Flere af dem vokser nemlig indbyrdes sammen med Halerne og danner da en saakaldet Rottekonge, som man rigtignok i tidligere Tider forestillede sig ganske anderledes, end den nu kan ses i et eller andet Museum. Fordum troede man, at Rottekongen, prydet med en Guldkrone, tronede paa en Gruppe sammenvoksede Rotter og derfra regerede hele Rottestaten! Sikkert er det, at der undertiden findes en Del, ved Halerne sammenvoksede Rotter, som maa ernæres af medlidende Kammerater, da de ikke selv kan bevæge sig. Den egentlige Aarsag til dette Særsyn er endnu ikke fuldstændig opklaret. Muligt er det, at en ejendommelig Udsvedning af Rottehalerne bevirker, at de klæber sammen, men noget sikkert er man ikke i Stand til at sige derom. I Tyskland opbevares en Rottekonge, som bestaar af 27 Rotter.