Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
314
DYRENES LIV
Utallige er de Midler, man har anvendt for at udrydde Rotter. Der opstilles alle Slags Fælder, og en Tid lang hjælper den ene eller den anden Art af Rottejagt. Mærker Dyrene, at de bliver heftigt formlgte, udvandrer de ikke sjældent, men kommer igen, naar Forfølgelsen ophører. Det sædvanligste Middel mod Rolter er Gift Det er imidlertid ikke uden Fare, thi da Rotterne gerne opkaster en Del af det, de har ædt, forgifter de derved let Korn og Kartofler til størsle Fare for Dyr og Mennesker. Det er sikrere at sætte en Blanding af Malt og ulæsket Kalk for dem, hvilken bevirker deres Død, naar de har drukket saa meget Vand, som der udfordres til at læske Kalken. Men Midlet er lidet tiltalende. Nu synes man dog i »Ralinen« at have et sikkert Middel.
De bedste Udryddere af Rotter er: Musvaager, Ugler, Ravne, Væsler, Kalte og Rottehunde. Dog hænder det ofte, at Kattene ikke tør give sig i Kast med Rotter, især brune Rotter. Men selv om en Kat ikke er en god Rottefanger, fordriver den efterhaanden Rotterne ved at liste sig om i Stald og Lade, da det naturligvis maa være højst ubehageligt for dem at have deres Arvefjende i Nærheden. Enkelte Rotter anstiller sig, naar de er i stor Fare, som om de var døde.
Mus er, til Trods for deres smukke Udseende og muntre og livlige Væsen, næsten ligesaa slemme Fjender.
I Europa lever der fire ægte Mus: Husmusen, Skovmusen, Brandmusen og Dværg- eller Havremusen.
Husmusen (Mus musculus) er kendt af alle.
Skovmusen (M. sylvaticus') er tvefarvet, oventil brunagtig gul-graa og neden under skarpt begrænset hvid.
Brand musen (M. agrariusj er oventil rødbrun med sorte Længdestriber over Ryggen, neden under og paa Fødderne er den skarpt begrænset hvid.
Disse tre Mus ligner hverandre i Henseende til Opholdssted, Væsen og Færd. Ikke en eneste er udelukkende bundet til det Sted, som antydes ved dens Navn; Skovmusen træffes til sine Tider lige saa vel i Loen eller i Huset som paa Marken, og Markmusen er lige saa lidt bundet til Marken alene som Husmusen til Menneskets Bolig.
Hus musen skal allerede fra de ældste Tider have været Menneskets trofaste Ledsager, og i vore Dage er den udbredt over hele Jorden. Den er et nydeligt, overordentlig behændigt og vævert Dyr. Med største Hurtighed løber den over Gulvet, klatrer fortræffeligt, kan springe temmelig langt og hopper ofte i længere Tid afsted i korte Spring. Allerede naar den sidder stille, gør den et tiltalende Indtryk; men naar den paa Gnavervis sætter sig opret paa Bagdelen og slikker sig og pynter paa sig, da er den et ligefrem indlagende lille Dyr. Den kan rejse sig helt op paa Bagbenene, ja endog gaa nogle Skridt oprejst ligesom et Menneske. Ved saa-danne Lejligheder støtter den sig kun af og til saa smaat paa Ha-