Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 315 len. Den kan ogsaa svømme, skønt den kun i yderste Nødstilfælde gaar i Vandet. Den er højst nysgerrig og undersøgel' alt med den største Omhu; den er listig og klog og mærker snart, hvor den skaanes, saa at den dér løber frem og tilbage og varetager sine Sysler for Menneskenes Øjne. Ganske ejendommelig er dens Kærlighed til Musik. Velklingende Toner lokker den frem af dens Skjul og bringer den til at glemme al Frygtsomhed. Husmusene formerer sig overordentlig stærkt. Kun 22—24 Dage efter Parringen føder Hunnen 4—6, ikke sjældent ogsaa 8 Unger, og da den sikkert i Løbet af et Aar bringer 4—6 Kuld til Verden, udgør dens Afkom i et Aar i det mindste 30 Individer. Ungerne er straks efter Fødselen meget smaa og formelig gennemsigtige, navnlig gælder dette om Afkommet af den hvide Mus. De vokser hurtigt, faar Haar imellem den 7de og 8de Dag og aabner Øjnene paa den 13de Dag. Efter den Tid bliver de kun et Par Dage i Reden, hvor-paa de sørger for sig selv. Skovmusen er udbredt over hele Europa, maaske med Undtagelse af de højnordiske Egne; paa Bjærgene findes den indtil en Højde af 2000 Meter over Havet. Den lever i Skove, Skovudkanter og Haver, sjældnere paa træløse Marker og kommer om Vinteren gerne ind i Kældere og Spisekamre, men søger saa snart som muligt op paa Loftet. Den samler Vinterforraad, men falder ikke i Dvale og tyer kun i mørke og skyfulde Dage til sine opbevarede Skatte. Brandmusen har en ringere Udbredelseskreds; den lever mellem Rhinen og Vestsibirien, Danmark og Lombardiet. I Danmark forekommer den paa Lolland-Falster, hvor den hører til de almindeligste Arter. Ogsaa i Viborgegnen er den funden. Dens Opholdssteder er Marker, Skovudkanter, tyndt Krat og om Vinteren Loer og Stalde. Brandmusen samler ligeledes Forraad. Hvor smukke og vævre disse tre Smaamus end er, overgaar Dværg- eller Havremusen (Mus minutus) dem dog i enhver Henseende. Den er behændigere, muntrere, kort sagt et endnu mere tiltalende lille Dyr end alle de øvrige. Sædvanlig er den tofarvet, paa Rygsiden gulbrun og paa Bugsiden og Fødderne skarpt begrænset hvid. Fra Sibirien er Havremusen udbredt gennem hele Rusland, Ungarn, Polen og Tyskland til Frankrig, England og Italien. I Reglen findes den paa alle Sletter, hvor der drives Agerdyrkning; dog ingenlunde altid paa Markerne, men fortvinsvis iblandt Siv og Rør, i Moser og paa lignende Steder. Den er almindelig i Jylland og paa Fyn, men findes ellers ikke i Dsnmark. Om Sommeren ses denne smukke lille Skabning i Selskab med Skov- og Markmusen paa Kornmarker og om Vinteren meget talrigt under Kornhæs og i Lader, i hvilke den føres ind med Sæden. Naar den overvintrer i aaben Mark, tilbringer den vel en stor Del af den kolde Tid sovende, men falder aldrig i fuldstændig Dvale