Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 319 svømmer den rask om, men knurrer som rasende og giver tydelig til Kende, at den ikke befinder sig vel. Naar Hamsteren overraskes, rejser den sig op paa Bagbenene og lader Forlemmerne hænge. 1 denne Stilling stirrer den ufravendt paa sin Modstander, beredt til at fare løs paa ham og at gøre Brug af sine store Fortænder. Arrighed danner overhovedet Grundtrækket i Hamsterens Væsen. Ved den ringeste Anledning sætter den sig trodsig til Modværge, knurrer hult og skærer Tænder. Overfor ubehændige Hunde gaar den næsten altid af med Sejren; kun de kloge Pintschere forstaar at tage den og rusker den næsten øjeblikkelig til Døde. Det hænder ikke sjældent, naar man gaar forbi en Hamsterbolig, at man pludselig har det rasende Dyr hængende i sine Klæder. Paa Heste bider Hamsteren sig ligeledes fast, og naar Rovfugle løfter den fra Jorden, forsvarer den sig endnu i Luften. At et saa rasende Dyr ikke er selskabeligt, er let forklarligt. Hannen ombringer endog Hunnen, naar d.en træffer sammen med den udenfor Parringstiden, og Unger fra forskellige Kuld slaas paa Liv og Død. Paa mindre Dyr gør Hamsteren Jagt og foretrækker dem for Plantestoffer. Ogsaa Hamsteren falder i Vintersøvn. Den vaagner, naar Jorden er optøet, ofte allerede i Februar. Den aabner dog ikke straks de tilstoppede Huller, men holder sig stille nede i sin Bolig og tærer paa de indsamlede Forraad. Hen imod Midten af Marts aabner de gamle Hanner og i Begyndelsen af April de gamle Hunner Indgangene og søger Føde udenfor. Sommerboligen er sædvanligvis kun en eller to Fod dyb, og Kamret er udforet til en blød Barselseng for Hunnen; dersom der findes meget Korn i Omegnen, anlægges der et enkelt Kammer ved Siden af det første. Kommer to Hanner sammen med en Hun, opstaar der straks en Tvekamp, indtil den svagere bukker under eller fortrækker. Fire, fem Uger efter Parringen — hen imod Slutningen af Maj — føder Hunnen i sin lune og bløde Rede 6—18 Unger, og hver Hun yngler i det mindste to Gange om Sommeren. Naar Ungerne er 14 Dage gamle, begynder de allerede at grave; Hunnen jager dem da ud af Boligen, og de maa nu sørge for sig selv. Dette falder dem næppe vanskeligt; thi allerede naar de kun er 5, 6 Dage gamle og endnu er blinde, forstaar de godt at tage et Hvedekorn imellem Forpoterne og at bruge deres stnaa Tænder paa det. Saa snart Kornet modnes, faar Hamsterne travlt med Høsten. Hørfrø-Hylstre, store Hestebønner og Ærter synes de at foretrække for al anden Sæd. Kun hvor Hamsteren lever uforstyrret, besørger den sin Indhøstning om Dagen. Den bøjer behændig de høje Straa med Forpoterne, vender og drejer dem et Par Gange og har nu ikke alene pillet Kornene ud, men tillige gemt dem i Kæbeposerne. Paa denne Maade fyldes disse til Overmaal; ikke sjældent slæber en enkelt paa en Gang 18 Kvint Korn hjem. En saaledes belæsset Hamster ser pudsig ud og er et højst kluntet Dyr. Man kan uden Frygt tage den, da de fuldstoppede Kæbeposer hindrer den i at