Dyrenes Liv: I Pattedyr

320 DYRENES LIV bide. Kun maa man ikke give den Tid, thi da stryger den øjeblikkelig Kornene ud med Forpoterne og sætter sig i Forsvarsstand. I Begyndelsen af Oktober indretter Hamsteren sin Vinterbolig og lægger sig, bekvemt sammenrullet, til at sove. Lemmerne er i dens Dvaletilstand kolde og vanskelige at bøje, og naar man med Magt har bøjet dem, falder de ligesom hos døde Dyr tilbage i den tidligere Stilling. Øjnene er lukkede. Aandedræt og Hjærteslag spores ikke. Sædvanligvis slaar Hjærtet kun 14—15 Gange i Minuttet. Inden Dyret vaagner, aftager Stivheden. I en opvarmet Stue kan det holdes vaagent hele Aaret, men det befinder sig da ikke vel og dør snart. Hamsteren har en Mængde Fjender som Musvaager, Ugler, Ravne og fremfor alt Ildre og Væsler. I visse Egne, f. Eks. i Thüringen, er der Folk, som lever af at udgrave og ombringe Hamstere; Hovedfordelen ved denne Jagt er Dyrets Kornforraad. Skindet afgiver et godt Pelsværk, og Kødet spises i mange Egne. Gravemusene (Arvicolidae) adskiller sig fra Musene ved en plumpere Legemsbygning, et tykkere Hoved samt ved deres langt mindre eller skjulte Øren og kortere Hale, som i det højeste udgør 2/3 af Kroppens Længde. Gravemusene bebor den nordlige Del af den gamle og af den nye Verden, undgaar næsten alle Menneskets Nærhed og lever i underjordiske Gange, som de selv graver. Deres Boliger er undertiden ret kunstige og bestaar af længere eller kortere, mere eller mindre forgrenede Gange. De fleste bor enkeltvis eller parvis, og mange samler Vinterforraad. De færdes baade Dag og Nat, men er ikke fuldt saa behændige som Musene; de fleste svømmer dog fortrinligt, ja nogle lever endog i Vandet. Enkelte Arter foretager lange Vandringer. Bæverrotten eller Ondatraen {Fiber zibethicus) har et lignende Skind som Bæverens. Paa Rygsiden er Farven brun, paa Bugsiden graa, hist og her med et rødligt Anstrøg. Udvoksne Hanner bliver 58 Ctm. lange, hvoraf Halen, der er sammentrykt, udgør omtrent Halvdelen. I Nærheden af Kønsdelene findes en Kirtel med et Stof, som lugter stærkt af Desmer. Bæverrotten bebor de Lande i Nordamerika, der ligger imellem 80 og 69 Gr. n. Br. Hyppigst findes den i det vandrige Kanada, og derfra sendes der endnu aarlig hundrede Tusende Skind til Europa. Den opholder sig ved de græsbevoksede Bredder af større Søer, langsomt flydende Floder, Moser og sivbevoksede Damme. Her danner den temmelig faste Kolonier. I Levemaade har den megen Lighed med Bæveren, hvorfor Indianerne kalder begge Dyr