ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
GNAVERNE 323 næerne. Der er intet Eksempel bekendt paa, at den er bleven fundet paa Alperne under 1000 Meters Højde over Havfladen, og selv i en Højde af 1300 M. synes den ikke at være hyppig. Men oven for træffes den i alle Højder indtil Plantelivets yderste Grænse. I Nærheden af Snegrænsen er den hyppigst, ja den gaar endog oven for Snegrænsen og bebor de mindste Planteøer paa Sydsiden af de høje Alpetoppe midt imellem Snemarkerne, hvor de varme Solstraa-ler ofte knap to, tre Maaneder igennem kan overvinde det hver Uge fornyede Snedække og optø Jorden en Strækning af nogle faa Skridt. I denne storslaaede Bjærgensomhed tilbringer den ikke alene den korte Alpesommer, men en 9, 10 Maaneder lang Alpevinter; thi den vandrer ikke, men graver blot om Vinteren Gange under Sneen for at samle Planterødder, naar de indsamlede Forraad ikke strækker til. Snemusen opdagedes først i 1841 i Andermatt paa St. Gotthard. Blasius Iagttog Snemusen paa Bjærgene ved Chambéry, paa Montblanc o. fl. St., ligeledes i en Højde af 3600 Meter. Bedre end de foregaaende Gnavere kender vi nogle kun alt for hyppige Markmus (Arvicola), som kan anrette megen Skade. Rødmusen (A. glareolus) har to Farver, idet Rygsiden er brunrød og Bugsiden med Fødderne skarpt begrænset hvid. Den lever i Jordhuller og bygger en Rede af blødt Græs, Haar og Uld. Den forekommer bl. a. i Norge og Sverrig, Danmark (især i Sydsjælland og paa Lolland), Mellem- og Østeuropa samt Sibirien. Den taaler godt Fangenskab og bliver let tam. Markmusen (A. agrestis) er paa Rygsiden mørkegraa, paa Bugsiden og paa Fødderne hvidgraa. Halen er oventil mørkebrun og nedenunder hvidgraa. Markmusen findes overalt i Danmark, Norge og Sverig og bl. a. ogsaa i Nordtyskland. Den opholder sig kun i vandrige Egne. I sine Bevægelser er den saa ubehjælpsom, at man uden synderlig Vanskelighed kan fange den med Haanden. Den er ikke sky og kommer ogsaa om Dagen frem af Indgangen til sine Jordhuller. Den runde Rede findes tæt under Jordoverfladen, skjult under Græstotter o. s. v. Tre til fire Gange om Aaret træffes der i Reden 4—7 Unger. Den hvidfodede Markmus (A. arvalis) er utydelig tofarvet, paa Rygsiden gulgraa, paa Siderne lysere og paa Bugsiden smudsighvid. Fødderne er rent hvide. Denne Mus, der, ligesom den foregaaende Art, spiller saa stor en Rolle i Landbruget, har hjemme i hele Mellem- og en Del af Nordeuropa samt i den vestlige Del af Mellem- og Nordasien. I Moseudkanter anlægger den Gange og Reder, og paa Marker graver den ikke synderlig dybe Gange med 4—6 forskellige Indgangshuller, som er forbundne ved nedtraadte, fordybede Veje. I Efleraaret søger den ind under Kornhæs eller kommer ind i Husene, hvor den holder sig til Kældrene, ikke til Lofterne som de egentlige Mus.