Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
328
DYRENES LIV
varpebolig omgivet af Kredsrør, fra hvilke der udgaar kortere og længere Gange. Gesner fandt, at der fra Reden gaar en Gang til en større Hule, Forraadskamret, der er opfyldt med Rødder, Jord-frugter, Nødder og Frø. Paa Jordens Overflade viser Goffren sig kun for at samle tørt Græs til sin Bolig, eller for at sole sig. I Fare graver den sig øjeblikkeligt ned. Naar den æder, sætter den sig tit paa Bagbenene og bruger Forpoterne paa Egernets Vis, og naar den sover, ruller den sig sammen. Paa Træernes Rødder og paa Rodfrugter anretter denne Gnaver betydelig Skade og bliver derfor ivrigt forfulgt.
*
En Familie af store og plumpe Gnavere dannes af Gnaverpindsvinene (Hystrichida), som til Dels er bedækkede med Pigge. De bebor de tempererede og varme Lande i den gamle og den nye Verden. Her findes de korthalede, paa Jorden levende, hist de langhalede, klatrende Arter. De er uden Undtagelse natlige Dyr og alle dovne og enfoldige; de tilbringer Dagen i selvgravede Jordhuler eller sammenrullede mellem et Par Grene. Deres Bevægelser er langsomme og afmaalte; men naar Mørket er faldet paa, klatrer de rask om mellem Grenene eller løber med trippende Skridt hen ad Jorden. De er frygtsomme overfor andre Dyr og søger at skræmme dem ved at rejse Piggene og ved at rasle med Piggene paa Halen. De er meget arrige og staar ikke en Gang paa venskabelig Fod med deres Lige. Man ser heller aldrig to Gnaver-pindsvin lege sammen; i Fangenskab bliver de aldrig tamme og kender kun sjældent deres Oppasser. Stemmen er en dump, gryntende Lyd og en Snøften, Stønnen og Piben.
De ægte Gnaverpindsvin har en sluttet Bygning, tykt Hoved med afstumpet Snude, kort Hals og store Pigge, der fremfor all giver dem et karakteristisk Udseende.
Hulepindsvinet (Hystrix cristata) — let kendeligt paa sin Manke og de meget lange Pigge — overgaar Grævlingen i Størrelse, men er af cn niere sluttet Bygning og ser paa Grund af sin Beklædning af Pigge langt tykkere og omfangsrigere ud, end det i Virkeligheden er. Dets Vægt udgør fra 15—20 Kilo. Langs ned ad Halsen strækker der sig en Manke af stærke, bagtil rettede, meget lange, bøjede Børster, som vilkaarligt kan rejses og lægges. Disse Børster er lange, tynde og bøjelige, dels hvide og dels graa, og ender som oftest i en hvid Spids. Hele den øvrige Rygside er bedækket med tæt ved hverandre stillede, lange og korte, glatte og skarpt tilspidsede Pigge, imellem hvilke der overalt er indblandet Børster. Paa Siderne, Skuldrene og over Krydset er Piggene kortere og mere afstumpede end midt paa Ryggen. De længste har en fin Fure langs ad Midten, de kortere derimod ikke; de tynde