Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 331 Gab løs paa Pigdyret. Ursonen syntes at blive dobbelt saa stor som før; den saa skarpt paa sin Fjende og tildelte den netop i det afgørende Øjeblik et saa velrettet Slag med Halen, at Bulbideren straks tabte Modet og hylede højt af Smerte. Dens Mund, Tunge og Snude var bedækket med Modstanderens Pigge; ude af Stand til at lukke Kæberne, flygtede den med aabent Gab hen over Markerne. Skønt Piggene ufortøvet blev trukne ud, vedblev Hovedet dog i flere Uger at være opsvulmet, og der hengik nogle Maaneder, førend Snuden var ganske lægt.« Om Ursonens Liv i fri Tilstand meddeler den samme Iagttager, at han er kommen igennem Skove, i hvilke alle Træerne var bievne berøvede deres Bark af dette Dyr, saa at det næsten saa ud, som om der havde raset en Skovbrand. I Træhuller eller Klippehuler finder man Ursonens Rede og i April eller Maj i den Ungerne, sædvanligvis to, sjældnere tre eller flre i Tallet. Ursonen bliver Aar for Aar sjældnere, da disse Dyr iidryddes med forbavsende Hurtighed, navnlig af Jægere, som vil tage Hævn over dem, fordi de har saaret deres Hunde. Kødet spises af Indianerne, og Skindet benyttes, efter at Piggene er fjærnede. Til de typiske Former med veludviklet Snohale hører Træpindsvinene (Cercolabes), hvis bedst kendte Art, Cuiyen (Cer-colabes villosus') er udbredt over hele Brasilien, hvor den især vælger høje Skove til Opholdssted. Størstedelen af Aaret lever den alene, paa ét bestemt Omraade og altid paa Træer, ad hvis Grene den bevæger sig behændigt. Om Dagen hviler den sammenrullet mellem et Par Grene, og om Natten klatrer den langsomt, men sikkert om. Dyrets Stilling paa Træer er ejendommelig; det sidder paa Bagfødderne og holder Forfødderne tæt ned til disse, mangen Gang ombøjede. Hovedet holder det lodret nedad, og Halen udstrækker det ganske lige, idet det dog bøjer Spidsen af den i Vejret som en Krog. Ofte snor det ogsaa sin Snohale om en Gren for lettere at holde sig. Det sidder imidlertid ogsaa uden Hjælp af Halen meget fast selv paa de tyndeste Grene, fordi dets brede, hule Poter er vel skikkede til at gribe med. Hensel fremhæver, at det i Form og Farve stemmer saa nøje med sine Omgivelser, at det derved beskyttes mod de mange Rovfugle, som i Brasilien ernærer sig af Urskovens klatrende Pattedyr. Selv øvede Jægere lader sig ofte skuffe af Dyrets Lighed med en Mosklump. Føden bestaar især af Træfrugter, Knopper, Blade, Blomster og Rødder, som det fører til Munden med Forpoterne. Om dets Liv i fangen Tilstand beretter Azara følgende: »Et Eksemplar, der var fanget som gammelt, lod jeg løbe frit om i mit Værelse og havde det der i et helt Aar, uden at det fik Vand; thi Pigdyret drikker ikke. Naar det blev forskrækket, løb det nogenlunde rask; dog indhentede jeg det, naar jeg uden at forhaste mig gik ved Siden af det. Alle dets Bevægelser er klodsede; dog klatrer