Dyrenes Liv: I Pattedyr

330 DYRENES LIV en Gang om Dyrets bedste Forsvarsvaaben, Piggene, men tager det i Nakkemanken og bærer det roligt med sig. Tresindstyve til halvfjerdsindstyve Dage efter Parringen føder Hunnen i sin Hule 2—4 Unger paa et med Blade, Urter og Rødder udforet Leje. Ungerne kommer til Verden med aabne Øjne og korte, bløde, glatliggende Pigge, som snart hærdes og vokser meget rask. Piggene anvendes paa forskellige Maader, og Kødet spises. I den romerske Campagne morer man sig med at jage Hulepindsvinet om Natten ved Fakkelskin med dertil afrettede Hunde. I Fangenskab bliver Dyret let tamt uden dog ganske at aflægge sin medfødte Frygtsomhed. Klatrepindsvinene (Cercolabinae) har oftest en slank Bygning og en mere eller mindre lang Hale, der oftest er udviklet som Griberedskab. De hertil hørende Arter lever udelukkende i Amerika. I Nordamerika repræsenteres de af Urson en (Erethizon dorsa-tum), der afviger fra den sædvanlige Type ved sin plumpe Legemsbygning og korte Hale, som ikke er nogen Snohale. Ursonen opnaar en Længde af 80 Ctm., hvoraf Halen udgør 19 Ctm. Hovedet er kort og tykt, Snuden afstumpet, og de smaa Næsebor kan lukkes mere eller mindre ved en halvmaaneformet Klap. Kløerne er lange og stærke og Fodsaalerne nøgne. Legemet er bedækket med en tyk Pels, der paa Bugsiden og Halespidsen forvandler sig til stikkende Børster. Imellem Haarene og Børsterne staar der paa hele Rygsiden indtil 8 Ctm. lange Pigge, som dog for største Delen dækkes af Haarene. Farven er en Blanding af brunt, sort og hvidt. Dyret har hjemme i Nordamerikas Skovegne fra 67 Gr. n. Br. til Virginien og Kentucky og fra Labrador til Klippebjærgene. I Skovstrækningerne vest for Missouri er det ikke synderligt sjældent, hvorimod det mere øst paa er saa godt som udryddet. »Ursonen« -— siger Audobon — »er langsommere i sine Bevægelser end alle vore andre Pattedyr; havde den ikke sine Pigge, vilde den for længe siden være bukket under for Jærvens, Lossens, Ulvens og Pumaens Angreb. Vi havde et af disse Pindsvin et halvt Aar i Bur; det var tamt og gjorde kun sjældent Brug af sine Vaa-ben. Det kendte os, og naar vi kaldte paa det og holdt en Kartoffel eller et Æble hen for det, drejede det langsomt Hovedet om imod os, saa venligt paa os, kom langsomt humpende, tog Frugten af vor Haand, satte sig opret og førte den til Munden med Forpoterne. Vi søgte undertiden at tirre Dyret, men det brugte aldrig sine Pigge imod os. Anderledes forholdt det sig, naar en Hund kom hen til det. Da satte det sig øjeblikkeligt i Forsvarsstand med Snuden bøjet nedad, alle Pigge rettede i Vejret og Halen svingende fra den ene Side til den anden. En glubsk Bulbider fra Nabolaget sprang en Dag med aabent