Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 333 røre sig og i en ualmindelig Stilling: Det holdt sig, uden Hjælp af Forpoterne eller Halen, alene fast ved Bagfødderne, lagde Forpoterne over hinanden og borede Snuden ind imellem dem, som om det havde villet kysse dem. Det aad kun overtnaade lidt, men holdt meget af Afveksling i sin Føde. Det hverken kradsede eller bed og gjorde ingen Fortræd. »Lugten var dets mest udviklede Sans. Naar jeg drak Chokolade eller traadte ind i Værelset med Blomster, løftede det altid Snuden. Forøvrigt kunde jeg aldrig mærke Spor af Glæde, Sorg eller Velbehag hos dette Dyr. Det drejede imidlertid ikke saa sjældent Hovedet, naar det blev kaldt ved Navn. »Der fortælles, at det kan bortslynge sine Pigge, og at de trænger ind i Huden, borer sig dybere og dybere ind og kommer ud paa den anden Side af Legemet! Der siges endvidere, at det spidder Frugterne paa sine Pigge og slæber dem med sig. Alt dette er lutter Opdigtelser. Det er kun sandt, at dets Pigge let falder af og undertiden kan blive siddende i Snuden paa en uforsigtig Hund og senere kan synes at være trængte dybere ind i Kødet, fordi Saaret i Mellemtiden er ophovnet. I Jaguarens Skarn har jeg oftere fundet nogle af disse Pigge. Mit Eksemplar led til visse Tider meget af Lopper og maatte idelig klø sig.« Til Kaviernes Familie (Cavidae), som udmærker sig ved korte, brede, næsten hovagtige Negle, hører det saakaldte Marsvin, der dog ikke kan anses for typisk for hele Slægten. Som dennes væsentligste Kendetegn kan anføres: Store Øren, en ganske kort, afstumpet Hale, nøgne Fodsaaler, brede, næsten hovaglige Negle og en temmelig grov Pels. Tandsættet bestaar i Reglen af fire Kindtænder i hver Række, omtrent af ens Størrelse, og af store, brede, fortil som oftest hvide Fortænder. Kavierne har udelukkende hjemme i Syd- og Mellemamerika. Den brogede Kavi, vort tamme »Marsvin« (Cavia parcellus), er uden Tvivl bleven ført til Europa kort efter Amerikas Opdagelse, rimeligvis af Hollænderne. En Skribent, som i sin Tid berejste Brasilien, forsikrer, at Dyret forekommer der i vild Tilstand med de samme brogede Farver som hos os. Vort saakaldte »Marsvin« er et af de mest yndede Husdyr af hele Gnavernes Orden. Det æder alle mulige Plantestoffer fra Rod til Blade og lige saavel Korn som friske, saftige Stængler. Det finder sig i alt, endogsaa Mishandlinger, og er derfor en yndet Legekammerat for Børn. Stemmen bestaar i en Grynten eller Mumlen og en Piben; den første Lyd synes at udtrykke Velvære, den sidste høres kun, naar Dyret er i en ophidset Tilstand. Den brogede Kavi formerer sig overordentlig stærkt. Hos os føder Hunnen to, tre Gange om Aaret 2—3, ofle endogsaa 4—5