Dyrenes Liv: I Pattedyr

334 DYRENES LIV Unger, i varmere Lande endog 6—7. Ungerne kommer til Verden med aabne Øjne og er allerede faa Timer efter deres Fødsel i Stand til at løbe om med Moderen. Efter 8—9 Maaneders Forløb er de fuldt udvoksede. Ved god Behandling kan de leve 6—8 Aar. Koldt og fugtigt Vejr kan de ikke taale og gaar til Grunde, naar de udsættes derfor. En nærstaaende Slægtning er Pampasharen eller M ara en (Dolichotes patagonica), som minder om Haren, men har længere Ben og kortere Øren. Dens Længde udgør 50 Ctm. Skulderhøjden kan beløbe sig til 45 Ctm., hvorfor Dyret ved første Øjekast snarere ligner en lille Drøvtygger end en Gnaver. Pampasharen har hjemme i Patagoniens tørre Sandørken. Om Dagen ligger dette Dyr skjult i sin Hule eller fladt henstrakt henad Jorden, fra hvilken dets Pels næppe kan skælnes. Det er meget frygtsomt og tager Flugten ved den ringeste Anledning. Dets Føde bestaar især af Rødder og Bark. Indianerne og Gauchoerne gør ivrigt Jagt paa Maraen, mere for Skindets end for Kødets Skyld. Fangne Eksemplarer bliver let tamme. Agu tierne (Dasyprocta) er højbenede, undersætsige Gnavere med smaa afrundede Øren, en ganske kort, nøgen Hale og næsten dobbelt saa lange Bagben som Forben. Tæerne er væbnede med stærke, brede, hovagtige Kløer. I det hele har Agutierne fine Former og gør et tiltalende Indtryk. Agutierne findes parvis i Smaaflokke paa skovbevoksede Sletter, navnlig i Floddalenes tykkeste Skove; dog opholder nogle sig ogsaa mellem Bjærge indtil 2000 Meters Højde over Havet. Den almindelige Aguti (Dasyprocta agutC) eller Guldharen, som den ogsaa kaldes efter sit smukke Skind, er et af de netteste Medlemmer af hele Familien. Haarene er tætte og glatliggende; den stride, næsten børsteagtige Pels har en stærk Glans og en rødgul, med sortebrunt blandet Farve, som om Sommeren er lysere end om Vinteren. Længden udgør 40 Ctm., Halens Længde kun 1,5 Ctm. Guyana, Nordbrasilien og det nordlige Peru er Agutiens Hjem. Paa de fleste Steder er den temmelig almindelig, især i Brasiliens Floddale. Her holder den sig mest til Skovene; dog færdes den ogsaa paa de tilstødende Græssletter, hvor den træder i Stedet for Haren. Paa aaben Mark forekommer den ikke. Sædvanligvis findes den løbende om eller skjult i Huler og hule Træer, hyppigere alene end i Selskab. Ved Solnedgang gaar den ud efter Føde og færdes i smukt Vejr hele Natten. Den har, som Rengger beretter, den Vane, flere Gange at vende tilbage til sit Opholdssted, inden den begynder sine Strejftog; derved opstaar der en smal, ofte 100 Meter lang Sti, som viser Beliggenheden af dens Bolig. Bringes en Hund paa dette Spor, skræmmer den ved sin Gøen Dyret tilbage til Boligen, af hvilken man da kan udgrave det. Bliver Agutien