Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 337 derimod svømmer det fortrinligt, men kun naar det forfølges. Noget egentligt Leje har Flodsvinet ikke, men blot Yndlingspladser ved Bredden. Dets Føde bestaar af Vandplanter og Bark af unge Træer; i Plantagerne kaster det sig undertiden over Vandmeloner og ung Majs. Flodsvinet er et stille og roligt Dyr med svage Aandsevner. Man ser det aldrig lege med andre af sin Art. Faar Dyrene i en Flok Øje paa en Fjende, skynder de sig ikke at tage Flugten, men gaar langsomt ned til Vandet. Derimod gribes de af stor Forfærdelse, naar der pludselig staar en Fjende midt iblandt dem. Da styrter de sig skrigende i Vandet og dykker. Naar de ikke er vante til at se Mennesker, betragter de dem ofte længe, inden de flygter. Man hører dem kun udstøde én Lyd, et Nødskrig, som Azara betegner ved Stavelsen »Ap!« Dette Skrig er saa gennemtrængende, at det kan høres langt bort. Hunnen føder kun én Gang om Aaret 2- —4 Unger, som straks følger Moderen. Kapivarens Bevægelser er magelige, men ikke klodsede, og den kan uden Vanskelighed springe over 1 Meter høje Hegn. Den svømmer netop saa hurtigt, som et Menneske kan komme frem ved Gang, dykker med et Spring og bliver hele Minutter under Vandet. Kødet er en yndet Ret og smager ogsaa udmærket. Foruden i Mennesket har Kapivaren en slem Fjende i Jaguaren, der passer den op i Floddalene. * * * En ejendommelig Familie af rottelignende Gnavere, Sand ni usene (Octodonlidaé), har hjemme i Sydamerika og Afrika. De lever i Skove eller aabne Egne, mellem Klipper, ved Flodbredder, ja helt ude ved Kysterne af Havet. De bor selskabeligt i selvgravede Huler med mange Udgange. Nogle skyder Tuer op ligesom Muldvarpen og er næsten altid under Jorden; andre opholder sig i Skovtykninger og klatrer fortrinligt. Mange Arter er sande Vanddyr og svømmer og dykker med stor Færdighed. I Chile, Peru og Bolivia findes Buskrotten (Octodon), som staar paa Overgangen imellem Egernet og Rotten. Degnerne (Octodon eummingii) hører til de almindeligste Dyr i den mellemste Provins af Chile. Lige udenfor folkerige Byer færdes de uden Frygt paa Vejene, ja bryder endog ind i Haver og paa Marker. Nær beslægtet med denne Familie er Coypu’en eller den sydamerikanske Bæverrotte (Myopotamus Coypii), der minder stærkt om den almindelige Bæver; dog adskiller den sig fra den bl. a. ved den lange, trinde Hale. Forøvrigt er Pelsen tæt, temmelig lang og bestaar af korte, bløde, for Vand næsten uigennemtrængelige Uldhaar og længere, bløde, svagtglinsende Dækhaar, som bestemmer Farven, da de ganske skjuler Uldhaarene. De store, brede Fortænder minder om Bæverens. Coypuen opnaar omtrent samme Størrelse som Fiskeodderen. 22 Brehm: Dyrenes Liv, I.