ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
338 DYRENES LIV Dens Ryg er sædvanligvis kastanjebrun, Bugsiden næsten sortbrun. Den lever i de tempererede Dele af Sydamerika, og i La Platasta-terne, Buenos-Ayres, Patagonien og Mcllemchile er den overalt hyppig. Coypuen bebor parvis Flod- og Søbredder, især ved stille Vand med et Plantelag, som er stærkt nok til at bære den. Hvert Par graver ved Bredden en, 1 Meter dyb og 40—-60 Ctm. bred, Hule, i hvilken den tilbringer Natten, og hvori Hunnen føder 4—-6 Unger, som tidligt følger Moderen. Den svømmer fortrinligt, men dykker slet. Paa Land cr dens Bevægelser langsomme, og den gaar kun over Land for at begive sig fra et Vand til et andet. I Fare styrter den sig straks i Vandet og dykker eller søger ind i sin Hule. Paa Grund af sin værdifulde Pels forfølges den ivrigt og aftager stærkt. Først i den nyere Tid er man bleven nøjere bekendt med en lille Familie af amerikanske Dyr, hvis Skind allerede fra ældgammel Tid er bievne benyttede af Urindvaanerne, og som fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede ogsaa massevis føres til Europa. Det er Haremusene eller Chinchillaerne (Lagostomidae), Dyr, som synes at staa paa Overgangen imellem Mus og Harer. Chinchillaerne er Kaniner med en lang, busket Hale. De har den fineste Pels af alle Pattedyr, Farven er lysegraa, isprængt med hvidt, sortebrunt eller gult. Alle Arter har hjemme i Sydamerika og opholder sig i Bjærgegne i en betydelig Højde blandt de skaldede Klipper under Snegrænsen. Rødder, Lavarter, Løg, Bark og Frugter udgør deres Føde. Kødet spises, og Skindet er kostbart. Chinchillaen (Eriomys Chinchilla) bliver omtrent 30 Ctm. lang og har en lang Hale. Den fine, overordentlig bløde Pels har paa Ryg og Sider over 2 Ctm. lange Haar. Disse er ved Roden blaa-graa, derpaa hvide og i Spidsen mørkegraa; herved opstaar der en sølvgraa Grundfarve med et mørkere Skær. Allerede paa Inkaernes Tid forarbejdede Peruanerne Chinchillaens fine Silkehaar til meget søgte Tøjer. I forrige Aarhundrede fik man som store Sjældenheder de første Skind over Spanien; nu er de en almindelig Handelsvare. Den Rejsende, som fra Vestkysten af Sydamerika bestiger Andes-bjærgene, ser, naar han er kommen op i en Højde af 2—3000 M., ofte Klipperne milevidt bedækkede af Chinchillaen og et Par nær-beslægtede Arter. I Peru, Bolivia og Chile maa disse Dyr være meget hyppige, da Rejsende bemærker, at de paa én Dag kan komme forbi Tusinder af dem. Ogsaa ved højlys Dag ser man dem sidde uden for deres Huler, altid paa Skyggesiden af Klippeblokkene. Endnu hyppigere viser de sig i Morgen- og Aftentimerne. De klatrer med overraskende Lethed op ad Klippevægge, og naar man gør Mine til at forfølge dem, forsvinder de øjeblikkeligt.