GNAVERNE
339
I sin Hjemstavn holdes Chinchillaen ofte tam og løber da frit om i Værelserne. Indianerne fanger den i Slynger eller ved Hjælp af afrettede peruanske Væsler.
I Nord- og Mellem-Chile afløses Chinchillaen af den lille Uldmus (Eriomys lanigera'), som i høj Grad ligner den. Den er imidlertid meget mindre, i det højeste 35—40 Ctm. lang, hvoraf Halen udgør en Tredjedel. Skindet er maaske endnu smukkere og blødere end den foregaaendes; Farven er lys askegraa, isprængt med mør-
Viscachaen.
kere Toner. Ved den stærke Efterstræbelse trues disse smukke Dyr med fuldstændig Undergang.
Viscachaen (Lagostomus trichodactylus'), ligner Chinchillaen. Pelsen bestaar paa Rygsiden af graa og sorte Haar, hvorimod den paa Bugsiden er hvid. Kroppens Længde udgør 50 Ctm., Halens 18 Ctm.
Viscachaen bebor Pampassletterne fra Buenos Ayres til Patagonien. Inden Agerdyrkningen var skreden saa vidt frem som nu, fandt man den ogsaa i Paraguay. Paa mange Steder er den saa hyppig, at man bestandig ser den sidde i Flokkevis paa begge Sider af Vejen, dog aldrig om Dagen. Den opholder sig i øde Egne, men