Dyrenes Liv: I Pattedyr

346 DYRENES LIV Gumlerne er i vore Dage indskrænkede til den indiske, afrikanske og sydamerikanske Region. Navnlig den sidste huser et stort Antal; i Asien lever kun Skældyr, i Afrika kun Jordsvin, hvorimod der i Sydamerika findes baade Dovendyr, Myreslugere og Bæltedyr. Svarende til disse Gruppers forskellige Legemsbygning er ogsaa deres Levevis meget afvigende. Hos Dovendyrene (Bradypodidae) er Forlemmerne betydelig længere end Baglemmerne; de lidet udviklede Fødder har mægtige, seglformede Kløer; Halsen er uforholdsmæssig lang og bærer et lille, rundt, abeagtigt Hoved med en lille Mund og med Ørebrusken fuldstændig skjult i Pelsen. Halen er en næppe synlig Slump, og Haarlaget bliver med Alderen grovt som tørt Hø. Dovendyrene har hjemme i Sydamerika og opholder sig i de yppigste, mørkeste og uigennemtrængeligste Urskove. De er, ligesom Aber og Egern, ægte Trædyr; men medens disse lette og behændige Skabninger behersker Træernes Kroner, er Dovendyrene bundne til dem som Slaver og maa møjsommeligt krybe fra Gren til Gren; en Strækning, der er en lille Lysttur for Abernes muntre Flok, er for Dovendyrene en hel Rejse. Dog gaar deres Klatring hurtigere for sig, end man almindeligt antager, idet de kan stige op til en Højde af over 30 Meter i mindre end 20 Minutter. I Reglen hænger de under Grenene, om hvilke de hager sig fast med de lange Kløer; blot naar de æder, viser de sig noget virksommere. De lever udelukkende af Knopper, unge Skud og Frugter, og i Stedet for at drikke nøjes de med at slikke Bladene. Sult og Tørst skal de kunne taale hele Dage igennem; derimod taaler de kun daarligt Fugtighed og Kulde. Paa Jorden slæber Dovendyret sig saa kummerligt frem, at det vækker Iagttagerens Medynk. Med langt udstrakte Lemmer og støttet paa Albuerne skubber det sig højst besværligt afsted; Bugen hviler næsten uafbrudt paa Jorden, og Hoved og Hals bevæger sig langsomt fra den ene Side til den anden; Tæerne bøjes opad, Kloerne indad, og Foden berører kun Jorden med den yderste Rand. Naar Dovendyret tilfældigvis falder i en Flod, svømmer det ganske taaleligt, idet det bevæger sig hurtigere i Vandet, end naar det klatrer. Sin Søvn nyder det i sin sædvanlige Stilling, hængende under en Gren, og saaledes kan det hænge hele Dage og Nætter uden at trættes. Dets Stemme er en fin, kort og klagende Tone; men om Dagen hører man det kun udstøde dybe Suk. Dets Sanser er meget sløve, og det viser kun ringe Forstand. Hunnen føder kun én Unge, der kommer til Verden med et fuldstændigt Haarlag og med temmelig udviklede Kløer. Den slaar straks sine Arme oni Moderens Hals og holder sig fast med Kloerne i hendes lange Haar. Dovendyret bringes meget hyppigt levende til Europa, — blandt