Dyrenes Liv: I Pattedyr

OTTENDE ORDEN. GUMLERNE. Den her skildrede Pattedyrorden har haft sin Blomstringstid og er nu kun ubetydelig, sammenlignet med, hvad den har været. I en tidligere Jordperiode levede i Brasilien Gumlere saa store som Elefanter og Næsehorn; men i vore Dage er Ordenens kraftigste Medlemmer højest af Ulvestørrelse. Blandt de uddøde Arter var der talrige Bindeled mellem Ordenens tilovers værende Familier, der i vore Dage synes adskilte ved dybe Kløfter. Ogsaa blandt de nulevende Arter er der nogle, hvis Dage synes talte, og hvem deres Forgængeres Skæbne truer. I Henseende til ydre Bygning og Form frembyder Ordenen nuomstunder mindre Ensartethed end andre Pattedyrordener, men ligesom hos disse afgiver dog ogsaa her Tandforholdene karakteristiske Træk. Nogle Gumlere er fuldstændigt tandløse, og hos de tandbærende er Tænderne af ensartet Form og simpel Bygning, idet de sædvanlig alle er cylindriske eller prismeformige, adskilte ved Mellemrum, og kun bestaar af Cement og Dentin — altsaa uden den haarde Emalje. Deres Mængde er yderst vekslende, idet nogle Gumlere kun har en Snes Tænder i alt, andre henimod 100. — I Modsætning til Tænderne er Fødderne ganske særligt udviklede; Tæerne er sjældent fuldkommen bevægelige, men bærer altid Kløer, som omfatter hele Taaspidsen og enten er meget lange og stærkt krummede og sammentrykte eller ogsaa korte, brede, næsten skovldannede — i første Tilfælde tilpassede til at klatre med, i sidste til at grave med. Medens der for Tændernes og Kloernes Vedkommende dog kan fremdrages visse Fællestræk, er Hudbeklædningen saa varierende indenfor Ordenen, som det overhovedet er muligt: Nogle Gumlere har en tæt, blød Pels, andre et børsteagtigt, strittende Haarlag, andre er beklædte med Skæl, og endelig har nogle faste Panserskjolde, som ellers ikke findes hos Pattedyrene.