ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
344 DYRENES LIV den sig ud for at søge Næring, men med stor Forsigtighed, idet den længe vejrer, inden den forlader sin Bolig. Mærker den Uraad, advarer den de andre ved at stampe med Bagløbene, hvorpaa hele Selskabet saa rask som muligt tyr ind i Hulerne. Kaninen overgaar i første Øjeblik Haren i Hurtighed, forstaar ypperligt at smutte og kræver en øvet Hund og Skytte. Da den er ulige mere snu end Haren, lader den sig saa godt som aldrig overliste, medens den græsser, og kan i Fare straks finde et Smuthul. Dens Sanser er lige saa skarpe, ja maaske skarpere end Harens. Den er i høj Grad selskabelig; Hunnerne plejer de smaa med Ømhed, Ungerne viser stor Ærbødighed mod de gamle, og navnlig nyder Stamfaderen for en hel Koloni stor Anseelse. Kaninen gaar ligesom Haren drægtig i 30—31 Dage. I varme Lande er Ungerne allerede avledygtige i den femte og i kolde i den ottende Maaned; dog er de først helt udvoksede i den tolvte Maaned. Naar man antager, at hver Hun »sætter« syv Gange om Aaret, og hver Gang bringer 8 Unger til Verden, saa vil hendes Afkom i Løbet af 4 Aar have naaet det uhyre Tal af 1,274,840 Individer. Hvor Kaninerne har gjort sig til Herrer, fordriver de ved deres urolige Væsen andet Vildt, navnlig Harer, og hvor de ret føler sig sig sikre, bliver de utrolig frække. I Prateren i Wien, hvor de tidligere fandtes i Tusindvis, lod de sig hverken forstyrre ved Raab eller Stenkast. I Australien er de indførte Kaniner bievne en ren Landeplage. Kødet er hvidt og velsmagende. * * * Pibeharerne (Lagomys) adskiller sig fra Harerne bl. a. ved kortere Øren og ubetydeligt forlængede Bagben. Alpe-Pibeharen {Lagomys alpinus') ligner i Form og Størrelse Marsvinet og er oventil rødgul, fint isprængt med sort; paa Bugsiden lys okkergul. Pibeharerne lever i Sibiriens og Centralasiens Bjærge 1000—4000 Meter over Havet, snart parvis, snart i stor Mængde. De opholder sig i selvgravede Huler og falder ikke i Vintersøvn. Det er flittige Smaadyr, som samler store Forraad, idet de danner Høstakke af henved x/3 Meters Højde, hvilke de i Regnvejr tildækker med store Blade. Om Vinteren anlægger de Gange gennem Sneen fra deres Huler hen til Høforraadene. Hver Gang har sit Lufthul. Hunnen føder i Begyndelsen af Sommeren 6 nøgne Unger.