Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 343 der Eksempler paa, at Morten i endnu længere Tid har undgaaet alle Efterstræbelser, og den kan da opnaa en Vægt af 9 Kilo. Unge Harer bliver snart tamme. Bringer man dem sammen med gamle, bliver de bidt ihjel af disse, og saaledes gaar det alle svagere Dyr. Med de brogede Kavier, de saakaldte »Marsvin«, forliges Harerne godt, og med Kaniner avler de frugtbare Bastarder. Rouy, en fransk Kaninopdrætter, har i nogen Tid aarligt bragt Tusinder af Harekaniner paa Markedet. Disse Bastarder er lige saa vel frugtbare med Faderens som med Moderens Art og ligeledes indbyrdes. Sne-eller Alpeharen, ogsaa kaldet den hvide Hare (L. variabilis'), adskiller sig saavel i Bygning som i Væsen fra den almindelige Hare. Den er muntrere, livligere og dristigere, har et kortere og mere hvælvet Hoved, mindre Øren og bredere Kinder. Bagløbene er længere, Saalerne stærkere haarklædte, og de dybt spaltede Tæer har lange, spidse, krumme Negle, der kan trækkes svagt tilbage. Den træffes i forskellige Varieteter i Polarlandene, Norge, Sverrig, paa Alperne, Pyrenæerne o. s. v. Naar Alperne i December Maaned er begravede i Sne, er denne Hare lige saa rent hvid som Sneen; kun Ørespidserne vedbliver at være sorte. Fra Marts Maaned bliver den graa paa Ryggen, og dernæst blander der sig ogsaa paa Siderne flere og flere graa Haar i det hvide. I April ser den ganske spraglet ud.' I Maj er Farve-skiftet til Ende, og den er da ensfarvet, ikke spraglet som den almindelige Hare. Farveskiftet om Efteraaret gaar hurtigere for sig og varer kun fra midt i Oktober til midt i November. Naar Gemserne bliver sorte, bliver deres Nabo, Haren, hvid. I Polarlandene har den hele Aaret rundt denne Farve; men i Irland bliver den ikke vinterhvid. Kaninen (Lepus cuniculus) adskiller sig i det hele fra Haren ved sin ringere Størrelse, sin slankere Bygning, kortere Hoved, Ører og Bagben. Sydeuropa synes at være Kaninens oprindelige Hjem, og i alle Lande Nord for Alperne er den bleven indført. Den opholder sig i bakkede og sandede Egne med mange Kløfter, med Buske og Krat, kort sagt paa Steder, hvor den let kan skjule sig. Her graver den, helst paa en solbeskinnet Plet, temmelig simple Huler, hvor den lever selskabeligt, ofte endog i store Kolonier. Enhver Bolig bestaar af et temmelig dybtliggende Kammer og af Gange, der er bøjede i Zigzag, og af hvilke hver enkelt har flere Udgange. Disse er sædvanligvis noget udvidede som Følge af Dyrenes Løben ind og ud, hvorimod Gangene selv er saa snævre, at Beboerne netop kan krybe igennem dem. Ethvert Par har sin egen Bolig, i hvilken det ikke taaler noget andet Dyr; men Gangene fra flere Boliger krydser ofte hverandre. Kaninen tilbringer næsten hele Dagen skjult i sin Hule, dersom den ikke er omgivet af et saa tæt Buskads, at den i Skjul deraf kan gaa ud efter Føde. Naar Aftenen falder paa, lister