Dyrenes Liv: I Pattedyr

GUMLERNE 351 Ligesom Dovendyrene er de nulevende Bæltedyr eller Tatu’er (Dasypodidae) sande Dværge i Sammenligning med, hvad disse Dyr var i en tidligere Jordperiode. Kæmpebæltedyrct eller Glyp-todonten opnaaede samme Længde som Næsehornet, og Repræsentanterne for andre Slægter var i det mindste saa store som Okser, medens vor Tids Bæltedyr i det højeste, Halen indbefattet, bliver halvanden Meter lange. Alle Bæltedyr er plumpt byggede, med et langstrakt Hoved, store Svineøren, en tyk Hale og korte Ben med meget stærke Gravekløer. Deres Panser har tværs over Ryggen Rækker af Bælter, der bestaar af langagtig firkantede Plader, medens Skulder- og Lændepanseret dannes af Tværrækker af fire- eller sekskantede Skjolde, mellem hvilke der er indskudt smaa, uregelmæssige Plader. Issens og Halens Panser bestaar ligeledes af uregelmæssige Smaaskjolde. Kun Rygsiden er pansret; Bugsiden er bedækket med Børstehaar, og der stikker ogsaa Børster frem overalt imellem Benskjoldene. Alle Bæltedyr har hjemme i den ny Verden, navnlig i Sydamerika. De opholder sig paa Sandsletter og Marker og trænger aldrig ind i Skovene. Kun i Parringstiden træffes der flere sammen; ellers lever hvert Bæltedyr for sig. De fleste Arter er Natdyr og skjuler sig for Solens Lys, I dette Øjemed graver de sig Gange, om end ikke af synderlig stor Udstrækning. Deres Føde bestaar af Insekter, navnlig af Myrer og Termitter; i Mangel deraf æder de dog ogsaa Plantestoffer og Aadsler. Ingen af disse Dyr er i Stand til at klatre eller svømme; Jorden er deres rette Element, og lige saa langsomme som de er i deres Gang og øvrige Bevægelser, lige saa hurtige og behændige er de til at grave. Deres Færdighed heri er saa stor, at de bogstaveligt kan forsvinde for deres Forfølgeres Øjne. En enkelt Art kan ogsaa værge sig ved at rulle sig sammen som vort Pindsvin, men gør det kun i yderste Nødstilfælde. Bæltedyrenes Aandsevner er ringe; deres Stemme, som kun høres, naar de sættes i stærk Sindsbevægelse, bestaar af en knurrende Lyd. De hører til de Dyr, der gaar deres Udryddelse i Møde. Nogle Arter føder vel indtil 9 Unger; men de vokser saa langsomt og har saa mange Fjender, at der ikke kan være Haab om Arternes Formerelse. Bæltedyrene skifter ofte Bolig. Denne bestaar af en 1—2 M. lang Gang med en kredsrund Munding, som holder fra 20—60 Ctm. i Tværmaal, alt efter Dyrets Størrelse. Indefter bliver Gangen bredere og ender i et kedelformet Rum, i hvilket Dyret bekvemt kan vende sig. 1 øde Egne gaar Bæltedyrene ud ved Dag, naar Himlen er overtrukken; i beboede Egne forlader de først deres Bolig i Tusmørket og strejfer om hele Natten. Dersom de ikke kan finde hjem, graver de sig uden videre en ny Bolig. Næst efter Myrer og Termitter bestaar deres Føde af Biller, Larver, Græshopper og Orme; dog har man ogsaa fundet Plantestoffer i deres Mave.