Dyrenes Liv: I Pattedyr

352 DYRENES LIV Bæltedyrenes Gang er langsom, og et Menneske kan altid indhente dem. Paa Grund af deres store Vægt og som Følge af Panserets Snæverhed kan de hverken springe eller gøre en rask Vending; men hvad der fattes dem i Behændighed, erstattes ved deres store Muskelstyrke. Denne viser sig især i den Hastighed, hvormed de kan grave sig ned, endog i den haarde Jord ved Foden af Termithøjene. En udvoksen Tatu behøver kun tre Minutter til at grave en Gang, som er længere end dens hele Legeme. Ofte, naar et Bæltedyr har gravet sig ned, dybere end dets egen Længde, er den stærkeste Mand ikke i Stand til at trække det frem ved Halen. Tatuen jages sædvanligvis ved Maaneskin. Hundene holder den fast, indtil Jægeren kommer til og dræber den med et Stokkeslag paa’ Hovedet. Alle Bæltedyr er meget forhadte i Sydamerika, fordi Bæltedyr i Kamp med en Slange. de ved deres Graven i Jorden ofte bringer galoperende Heste til at synke i, og de foranlediger tit, at Heste og Okser brækker et Ben i deres underjordiske Gange. Stegt Bæltedyrkød, anrettet med spansk Peber og Citronsaft, er en meget lækker Ret, som nydes baade af de Indfødte og af mange Europæere. De mest kendte Arter er Børstebæltedyret (Dasypus villosus) med lange Haar mellem Skjoldene, det seksringede Bæltedyr (Z). sexcinctus) og det langhalede eller niringede Bælledyr (D. novemci notas'). Til en anden Slægt hører Kuglebæltedyret, Spaniernes Boli ta (Tolypeutes tricinctus), der først træffes paa omtrent 36° s. Br.