356
DYRENES LIV
Dets Levemaade minder om Bæltedyrenes. Det sover om Dagen i dybe, af det selv gravede Jordhuller og gaar henimod Aften ud for at søge Føde. Dets Løb er ikke synderlig hurtigt, men det gør ejendommelige og temmelig lange Spring. Det træder da paa hele Fodsaalen og holder Hovedet med tilbagelagte Øren lodret nedad, skyder Ryg og lader Halen slæbe for at holde Ligevægt. Det fejer formelig Jorden med den Krans af Haar, det har om Snuden, og staar fra Tid til anden stille for at vejre og lytte. Naar det kommer til en Myretue eller Termitbolig, snuser det først nøje til den fra alle Sider; derpaa gaar Gravningen for sig, indtil Dyret træffer paa
Hovedreden eller i det mindste paa en Hovedgang. I en saadan Gang stikker Jordsvinet nu sin lange og klæbrige Tunge ind, lader den blive fuld af Insekter og trækker den derpaa ind i Munden; dette gentager Dyret saa længe, *indtil det er mæt. Ofte indsuger det ogsaa med Læberne Hundreder af Myrer paa én Gang, og i selve Termitrederne, hvor det vrimler af Millioner af disse Insekter, æder det dem næsten som en Hund. Ved Daggry graver Jordsvinet sig ned. Selv om det kun er halvt nede i Jorden, naar det overraskes, er det ikke let at tage, da det overdænger enhver, som nærmer sig, med Jord.