ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
TIENDE ORDEN. UPARRETTAAEDE. Ligesom Elefanterne rummer ogsaa denne Orden kun faa overlevende Skud af en fordum rigt forgrenet Stamme. Gennemgaaende er de nulevende Former anselige Dyr, hvis Fødder har Hove, og hos hvilke den Taa, der svarer til de 5-taaede Pattedyrs tredje Taa, er stærkere udviklet end alle øvrige Tæer. Hos en enkelt Form — den nulevende Hest — er den endog den eneste Taa, der er udviklet. De ca. 25 Arter, der kendes, er omtrent udbredte over hele Jorden med Undtagelse af Australien og lader sig gruppere i fire Familier: Hestene, Tapirerne, Næsehornene og Klippegrævlingerne. I vore Dage er disse Familier skarpt adskilte, saavel i Henseende til Bygning som til Levevis, hvorfor noget fælles vanskeligt lader sig sige om dem. Hestene (Equidaé) er saa godt kendte, at en udførlig Skildring vilde være overflødig. Kun nogle faa Hovedtræk skal anføres. I Tertiærtiden optraadte de første Heste saavel i den gamle som ogsaa i den nye Verden. Man maa anse Europa, Mellemasien og Afrika for den nulevende Hests oprindelige Udbredelsesfelt. I Europa synes de vilde Heste at være uddøde for ikke synderlig lang Tid siden; i Asien og Afrika strejfer de endnu flokkevis om paa Højsletter og i Bjærgegne. Man antager, at de mellemasiatiske Folk har gjort Begyndelsen med at tæmme Hesten. Paa Mellemasiens Stepper færdes der endnu talrige Flokke af Heste, om hvilke man ikke ret ved, om man skal betragte dem som de vilde Stamfædre til vore Husdyr eller som nedstammende fra disse og atter forvildede. Nogle af dem, de saakaldte Tarpaner, besidder alle ægte vilde Dyrs Egenskaber, medens andre, Muzi-