Dyrenes Liv: I Pattedyr

ÜPARRETTAAEDE 369 nerne, synes at være forvildede Heste ligesom de, der befolker Sydamerikas Lianos. farpanen eller den vilde Hest bliver af Tatarerne og Kosakkerne anset for et fuldstændig vildt Dyr. Det er en middelstor, temmelig mager Hest med tynde, men kraftige Ben, temmelig lang og tynd Hals, et forholdsvis tykt Hoved med stærkt bøjet Pande, spidse, noget hængende Ører og smaa, fyrige, ondskabsfulde Øjne’ Haarlaget er om Sommeren tæt, kort og svagt kruset, om Vinteren derimod langt, især paa Hagen, hvor det næsten danner et Skæg. Manken er kort, tæt, busket og kruset, Halen middellang. Om Sommeren er et ensartet Brunt den fremherskende Farve; om Vinteren bliver Haarene lysere, undertiden endog hvide; Manke- og Halehaa-rene er mørke. Der findes aldrig brogede og kun sjældent sorte Individer blandt disse Heste. Egnen mellem Aralsøen og Asiens sydlige Højbjærge anses for Tarpanens egentlige Fædreland. Den træffes altid i Flokke, som undertiden bestaar af flere Hundreder, og som sædvanlig atter er delte i flere mindre Hold, i Spidsen for hvert af hvilke der staar en Hingst. Saa snart Hjorden aner Uraad, begynder Hingsten at snøfte og at bevæge Ørerne rask, hvorpaa den med højt løftet Hoved traver afsted, idet den vrinsker stærkt, naar den aner Fare; og da jager hele Flokken afsted i strakt Galop, Hopperne forrest, Hingstene bag efter som en beskyttende Bagtrop. For Rovdyr frygter de kamplystne Hingste ikke; paa Ulve gaar de løs med høj Vrinsken og slaar dem til Jorden med Forbenene, ganske som Hestene paa de sydrussiske Stepper. De hesteopdrættende Steppeboere er mere bange for Tarpanerne end for Ulve; thi saa snart en af de vilde Flokke faar Øje paa tamme Heste, iler den hen til dem, omringer dem og fører dem med sig, enten med det gode eller med Magt. Paa denne Maade opstaar Mu-zinerne. Fuldkomment rene Tarpaner findes kun paa et forholdsvis lille Omraade, ved Karakum ved Tom Floden, paa de mongolske Stepper og i Ørkenen Gobi. Tarpanen er meget vanskelig at tæmme, ja det synes, som om Dyret slet ikke kan taale Fangenskab. De fleste Tarpaner omkommer allerede Aaret efter, at de er bievne fangede. Blandt de mange vildt levende Arter eller maaske snarest Varieteter af Heste, der lever i Centralasien, bør ogsaa nævnes den efter Prschwalsky opkaldte Vildhest fra Egnene omkring Lop-Nor (Equus Prschwalsky'). Vort Billede (S. 370) gengiver et Fotografi, taget af Hertuginden af Bedford i hendes bekendte Dyrepark i Wod-burn. Det vil ses, at Prschwalskys Hest næsten har Æselhale. I det hele er de centralasiatiske vilde Heste snart mere æsellignende, snart mere hesteagtige og frembyder adskillige Vanskeligheder for Systematikeren. Brehm: Dyrenes Liv. I. 24