Dyrenes Liv: I Pattedyr

370 DYBENES LIV Det er især Azara og Rengger, vi skylder Beretningerne om de forvildede Heste, som findes i Sydamerika. »Den i Aaret 1535 grundlagte Stad Buenos Ayres,« siger den første, »blev senere forladt. De bortdragende Indbyggere gjorde sig ikke den Ulejlighed at samle alle deres Heste. Der blev saaledes fem—syv tilbage. Da i Aaret 1580 den samme By atter blev taget i Besiddelse og beboet, fandt man allerede en Mængde forvildede Heste, Efterkommere af de faa forladte. Allerede i Aaret 1596 blev det tilladt alle og enhver at fange og bruge disse Heste. Dette er Oprindelsen til de utallige Hjorder af Heste, som strejfer om i den sydlige Del af Rio de la Plata.« Cimarronerne, som disse Heste kaldes, lever nu paa Pampassletterne i talrige Hjorder. De skader ikke alene ved at afæde Prschwalskys Vildhest. gode Græsgange, men ved at bortføre tamme Heste. Naar Cimar-ronerne ser saadanne, iler de mod dem i fuldt Løb, med en glad Vrinsken og indlemmer dem uden synderlig Modstand i deres Flok. Rejsende kommer derfor ofte i stor Forlegenhed, idet saadanne Flokke søger at bortføre Ridehestene. Idet vi forbigaar de talrige Racer af tamme Heste, vender vi os til Hestens nærmeste Slægtninge, Æslerne og Tigerhestene, der bl. a. let kendes fra de ægte Heste paa, at Halen kun er langhaaret ud mod Spidsen. Dshiggetajen eller Kulanen, som Kirgiserne kalder den, (Asinus hemionus), maaler fra Hoved til Halespids omtrent 2,5 M.; Skulderhøjden svinger mellem 1,3 og 1,5 M. Hovedet er større end