ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
386 DYRENES LIV Aandsevncr er indskrænkede. De lever udelukkende af Plantestoffer. Hunnen føder sædvanligvis kun én Unge, sjældnere to og kun undtagelsesvis tre. Ogsaa blandt Drøvtyggerne gives der Former, som ikke ret kan bringes i Harmoni med de nu levende Skabninger, men minder om sælsomme Dyreskikkelser i længst forsvundne Jordperioder. Det mest paafaldne Dyr af alle er Giraffen, der af Romerne er bleven kaldet »en Blanding af Panter og Kamel«. Romerne forbavsedes imidlertid næppe mere over de Giraffer, som blev bragte paa Arenaen af Julius Cæsar, end vi den Dag i Dag overraskes, naar vi for første Gang ser det forunderligt byggede Dyr, som vi kender fra en Mængde Afbildninger. Giraffen (Camelopardalis giraffa) er Repræsentant for en egen Familie, som let kendes paa den overordentlig lange Hals, de høje Ben, den korte, tykke Krop med den skraa Ryg og det sirligt byggede, fine Hoved med to, med Hud overtrukne Bentappe. De høje Løb og den lange Hals gør Giraffen til det højeste og forholdsvis korteste af alle Pattedyr. Kroppens Længde udgør nemlig kun 2,52 M., Skulderhøjden derimod 3 M. og Højden til det øverste af Hovedet 5—6 M. Halen er, Haarkvasten iberegnet, 1,1 M., uden den kun 80 Ctm. lang. Over Krydset er Højden næsten 2/s M. mindre end over Skulderen. Afstanden fra Spidsen af Snuden til Haleroden udgør 4 M. og Vægten 500 Kilo. Giraffen har ikke alene en besynderlig Lighed baade med Panteren og Kamelen, men er ligesom sammensat af flere forskellige Dyr. Hovedet og Kroppen synes at være laante fra Hesten, Halsen og Skuldrene fra Kamelen, Ørerne fra Oksen, Halen fra Æslet og Benene fra en Antilope; endelig minder Farven og Tegningen af det glatte Skind om Panteren. En saadan Sammensætning kan kun have hele Dyrets Misdannelse til Følge, og ingen vil kalde Giraffen harmonisk, vel proportioneret. Den korte Krop staar hverken i Forhold til de høje Ben eller den lange Hals; den paafaldende skraa Ryg maa efter alle kunstneriske Begreber kaldes hæslig, og Dyrets overordentlige Højde bidrager ingenlunde til at give det et skønt Udseende. Smukt er kun Hovedet med de milde og kloge Øjne, og desuden er Tegningen tiltalende; alt det øvrige er mere paafaldende og sælsomt end egentlig kønt. Giraffens Hoved synes paa Grund af den tynde Snude at være endnu længere, end det virkelig er. De mørke Øjne er meget store, glimrende, ualmindelig milde og har et tankefuldt Udseende; de store, sirligt dannede, meget bevægelige Ører er meget lange, og de ovenfor omtalte Pandetappe, der har en ikke fjærn Lighed med Horn, er noget kortere end Ørerne. Imellem begge disse hæver der sig en afrundet Benknude som et tredje Horn. Halsen er omtrent lige saa lang som Forbenene, stærkt sammentrykt og bagtil prydet