ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
ELLEVTE ORDEN. PAR RET TA AEDE. I denne Orden forener man alle hov- eller klovbærende Pattedyr, hos hvilke hver Fod kun har to Tæer — den tredje og fjerde, — eller hvor disse i hvert Fald overgaar de andre betydeligt i Udvikling. Den første, til vor Tommel svarende Taa mangler altid. De Parrettaaede mangler oprindeligt i Australien, men findes ellers i alle af Landpattedyr beboede Lande. Vi kan dele denne store, brogede Orden i to Underordener: de Mangehovede, hos hvilke, foruden de lo Hovedtæer, ogsaa anden og femte Taa er udviklede, samt de Tohovede eller Drøvtyggerne, hos hvilke disse er ganske eller næsten ganske forsvundne. Drøvtyggerne (Bidactyla) er trods deres store Formrigdom nøje indbyrdes beslægtede. Vigtig for deres Gruppering er de Horn eller Takker, som mange Drøvtyggere bærer, og hvorefter man inddeler dem i to større Grupper: de Skedehornede og de T akbærende. Ved Skedehorn eller Horn forstaas der Dannelser af Hornmasse, som hviler paa Udvækster af Pandebenet og egentlig ikke er andet end hornagtige, til Huden fastvoksede Skeder, sotn aldrig fornyes, men bestandig vokser ved lagvise Afsætninger (Aarringe). Ved Takker forstaas derimod Dannelser, som hviler paa korte Udvækster af Pandebenet og helt igennem er dannede af en fast Benmasse og med Alderen mere og mere forgrener sig indtil en vis Grad. Takkerne fældes hvert Aar og erstattes efter nogle Maaneders Forløb med nye. I Reglen har kun Hannerne Takker, hvorimod Horn plejer at være fælles for begge Køn. Drøvtyggerne er næsten uden Undtagelse sky, omstrejfende, fredelige Dyr. I legemlig Henseende er de vel udrustede, men deres Brehm: Dyrenes Liv. I. 25