Dyrenes Liv: I Pattedyr

392 DYRENES LIV omtalt som et af Nildalens Dyr hos de romerske og græske Skribenter, der har berejst det gamle Ægypten. Den er vel altsaa først kommen til Ægypten med Araberne, og i hvert Fald har den derigennem udbredt sig til Nordafrika. I Bibelen omtales den meget yppigt under Navnet Gamal. Hjob havde 3000, senere 6000 Kameler og hos Medianitterne og Amalekitterne var de talrige »som Sand i Havet«. Deres Tæmning falder i den forhistoriske Oldtid — man ved ikke hvor. Kamelen er et ægte Ørkendyr og befinder sig kun vel i de tørreste og hedeste Landstrøg; i dyrkede og frugtbare Egne taber den sin Ejendommelighed. I Ægypten har der efterhaanden, sandsynligvis som Følge af det rigeligere Foder, dannet sig en Race af meget store og plumpe Kameler; men de har mistet den lette Gang Udholdenheden og Nøjsomheden og ringeagtes derfor af Araberne i Ørkenen. I Afrikas Tropelande trives Kamelen ikke, men dør uden forklarlig Grund, endogsaa ved den rigeligste Fodring. I Nord- og Østafrika opdrættes Kamelen i stor Mængde. Mangen en Araberstamme besidder Tusender, ja hundrede Tusender °og alene paa Ørkenvejene i Nubien færdes der flere Tusender af Kameler. Inden Jærnbanen fra Kairo til Suez var færdig, blev Befordringen imellem disse Byer besørget af omtrent 600 Kameler som daglig var undervejs, og efter Ankomsten af den ostindiske Post saa man Tog paa 2—300 Individer flere Timer i Træk drage ud af Portene paa en af disse Stæder. Tallet af de Kameler, som ®r L ^eyæSelse Paa <le store Ørkenveje imellem Nigerlandene og Nordafrika, er uberegneligt, sikkert over en Million. I Arabien opdrættes der ligeledes mange Kameler. Hvor mange der gaar til Grunde om Aaret i Ørkenerne, kan man bedst skønne ved selv at drage igennem disse. I den nubiske Ørken ses ved Begyndelsen og Enden af Karavanevejene ofte i en Strækning af mange Mife det ene Kamelskelet saa tæt ved det andet, at Vejen fuldstændig betegnes ved <le afblegede Knokler. Ørkenen er ikke alene Kamelens Hiem og badested, men i Reglen ogsaa dens Dødsleje og Grav Kamelen tager udelukkende sin Føde fra Planteriget og er aldeles ikke kræsen. Naar den blot har de tørreste, de mest afsvedne Ørkenplanter, skarpt og skærende Stargræs og halvt fortørrede Grene, kan den friste Livet i flere Uger. En Gang imellem er endogsaa en gammel Kurv eller Maatte af optrævlede Bladribber af Daddelpalmen en velkommen Ret for den, og i Østsudan maa man beskytte de Indfødtes Hytter mod den Graadighed ved at omgive dem med en tæt Indhegning af Tjørn; thi da Husene der kun bestaar af tynde Stænger, bedækkede med Steppegræs, vilde Dyrene ellers æde Hytterne rent op paa det faste Underlag nær! Selv de værste Torne og Pigge saarer ikke Kamelens haarde Mund- den sluger saaledes ofte Mimosagrene, paa hvilke den ene Torn sidder tæt ved den anden, — og disse Mimosanaale er dog saa skarpe, at de endogsaa kan trænge igennem Saalelæder. Naar en Karavane