PARRETTAAEDE
393
hviler om Aftenen, og Kamelerne slippes løs, løber de fra det ene Træ til det andet og afæder alle de Grene, som de kan naa. Bønner, Ærter og Vikker fortærer de meget gerne, og alt Slags Korn er en sand Lækkerbidsken for dem, hvorfor de undertiden huserer slemt paa Markerne. Paa Rejser gennem Ørkenen, hvor det er nødvendigt at forringe Byrden saa meget som muligt, tager enhver Araber kun lidt Hirse eller Byg med til sin Kamel og giver den et Par Haand-fulde deraf hver Aften.
Naar Kamelen har saftig Plantenæring, kan jden i hele Uger undvære Vand. Anderledes forholder det sig i den tørre Aarstid.
Pløjning med Dromedar.
Det er vel ofte blevet paastaaet, at Kamelen kan undvære ^Vand i 14—20 Dage; men saadanne Fortællinger er Fabler.
I den afrikanske Sommers glødende Hede maa en Kamel paa Rejser foruden det fornødne Foder have tilstrækkeligt Vand og i det mindste hver fjerde Dag fulde 30—40 Timers Hvile. Sædvanligvis lader Araberne kun Kamelerne tørste, naar en af de Brønde ved Vejen, paa hvis Vand man havde gjort Regning, er udtørret. Tidligere søgte man at forklare Kamelens Evne til at udholde Tørst af dens Legemsbygning, idet man betragtede de store Celler i dens to første Maver som Vandbeholdere. I ældre Rejsebeskrivelser fortælles der endog, at Rejsende i Ørkenen i yderste Nødstilfælde