Dyrenes Liv: I Pattedyr

41 O DYRENES LIV ogsaa at begynde paa halsbrækkende Foretagender. Dets medfødte Drift fører det bestandigt til Vejrs. En af dets bedste Adspredelser bestaar i at klatre op paa Brændestabler og Stendynger, paa Mure og Klipper ellfer at stige op ad Trapper. Undertiden er det næppe eller slet ikke Dyret muligt at komme ned igen fra det Sted, hvortil det har arbejdet sig op. Det kender ikke til Svimmelhed og gaar eller ligger rolig ved Randen af de frygteligste Afgrunde.« Bukken har noget alvorligt og værdigt i sin Færd og udmærker sig fremfor Hun-Geden ved en større Kækhed. »Naar det gælder om at nippe til forbuden Føde eller om at lege og stanges,« siger Tschudi, »saa lægger Gederne en indtagende og yndefuld Kaadhed for Dagen. Faaret og Stenbukken har kun som ganske unge et muntert Sind; Geden beholder det længere. En Englænder havde en Gang taget Plads paa en Træstamme i Nærheden af Værtshuset paa Grimsel og sad og nikkede over en Bog. En Gedebuk, der trippede om i i Nærheden, fik Øje paa ham og kom nysgerrig nærmere. Da den ansaa hans Nikken med Hovedet for en Udfordring, indtog den straks en Fægterstilling, maalte Afstanden med Øjet og gav det frie Albions ulykkelige Søn et saa voldsomt Stød med sine Horn, at han tumlede bag over, vendte Benene i Vejret og laa og bandede paa Jorden. Halvt forskrækket over den Mangel paa Modstand, den havde mødt, traadte Sejrherren med det ene Forben op paa Træstammen og saa’ nysgerrig ned paa sit sprællende og skrigende Offer.« Den samme Forfatter skriver videre: »Om Foraaret drager Hyrdedrengene i Schweiz til Fjælds med deres bestemte Antal Dyr. De er klædte i de usleste Pjalter, har en lang Alpestok, en Pose med Salt, en bredskygget Hat og noget mager Ost samt Brød. Det er Hyrdens eneste Føde hele Sommeren igennem; om varm Mad er der ikke Tale, og kun hver fjortende Dag, undertiden blot hver Maaned, bringer en Dreng fra Dalen ham frisk Brød og Ost. I slet Vejr kryber Hyrdedrengen ofte hele Uger igennem sammen i sin fugtige Moshytte uden Ild, rystende af Kulde og Sult, og kommer kun frem for at kaste et Blik paa sine Dyr, der har det langt bedre end han, skønt ogsaa de uden Beskyttelse er udsatte for det barske Alpevejr. Henimod Efteraaret rykker hele Selskabet ned imod de mildere Kvægalper, og naar Frost og Sne ogsaa bliver for slemme der, driver Drengen sin Hjord ned i Dalen, hvor han faar sin ringe Løn for sit Arbejde. De græske Hyrder har det ikke bedre. De bliver om Natten frygteligt plagede af Myg og maa om Dagen i den glødende Solhede klatre om paa stejle Klipper for at holde deres lystige Hjord samlet. Paa mange Steder overlades Gederne til sig selv og drives først sammen om Efteraaret, eller ogsaa sender man en Gang om Ugen en Karl op til dem med noget Salt, som <te længselsfuldt venter paa og slikker i sig paa en dem velkendt, flad Sten. I det indre Afrika græsser Gederne ligeledes, hvor de finder for godt, men drives om Aftenen ind i en Indhegning af Tjørn, hvor de er sikrede