Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
418
DYRENES LIV
Størrelsesforskel, idet Tyren kan blive 4,25 M. lang og 1,9 M. høj, medens Koen næppe bliver over 2,8 M. lang og 1,6 M. høj. Hvad der navnlig karakteriserer denne Okse, er de fine, lange Haar, der som et svært, mankeagtigt, bølgende Forhæng hænger helt ned til Jorden paa hver Side af Dyret; paa Halen danner Haarene en næsten meterlang Dusk, der udmærker sig ved en overordentlig Finhed. Hovedfarven er dyb sort med et brunligt Anstrøg paa Ryg og Sider; Haarene omkring Mulen er graalige, og langs Ryggen løber en sølvgraa Stribe.
Thibets Højlande og de dermed sammenhængende Højfjælde er Grynteoksens Hjem; der træffes den i de mest øde og barske Egne mellem 4—6000 Meters Højde, hvor Lufttrykket kun er halvt saa stærkt som ved Strandbredden. Som Bjærgbestiger kan den kappes med Stenbukkene og de vilde Faar, men i Løb paa jævn Flade indhentes den af enhver Hest. Trods sin Kraft og Behændighed
Højfjældsdjr og kun dens Lugtesans er fint udviklet. Dens fremherskende Ævne er Træghed; kun Morgen og Aften græsser den ; Resten af Dagen hviler den i staaende eller liggende Stilling, som det nu kan falde sig, og kun dens Drøvtygning røber da, at den er et levende Væsen og ikke en i Sten hugget Statue.
Jagten paa Grynteokser er ligesaa lokkende, som den er farlig. Bliver det anskudte Dyr ikke døde-
staar den i Begavelse tilbage for andre
Grynte- eller Yak-Okse.
ligt truffet, styrter del ofte uden Betænkning løs paa Jægeren, og Mongolerne frygter derfor de vilde Grynteokser som rene Uhyrer; drister de sig til at fyre paa den, sker det kun fra sikre Skjul og oftest fra flere Skytter samtidig.
I sin Hjemstavn er den et vigtigt Husdyr, og blandt de tamme Grynteokser findes der baade brune, røde og brogede Former.
Thibetanerne benytter Grynteoksen som Last- og Ridedyr og styrer den ved Hjælp af en gennem dens Næsebrusk stukken Ring. Den kan selv paa de besværligste Veje bære 100—150 Kilo. Dens Kød er ret godt og Mælken velsmagende og fed. Den kostbareste Del af Dyret er Halen, og navnlig staar hvide Haler i høj Pris.
Den tamme Grynteokse er underkastet mange Sygdomme men trives bedre, end man skulde tro, i zoologiske Haver.