ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
420 DYRENES LIV en bred, hvælvet Pande, et blødt og langt Haarlag og et stort Antal Ribben. Den europæiske Bison har 14, den amerikanske 15 Par Ribben. Skønt det med Sikkerhed kan antages, at de europæiske Bisoner (Bos bison) er aftagne, ikke alene i Antal, men ogsaa i Størrelse, er de dog endnu bestandig mægtige Dyr. En i Aaret 1555 fældet Bisontyr angaves at være 7 Fod høj og 13 Fod lang og at veje 19 Centner og 5 Pd. Saadanne Kæmper gives der ikke mere. I vore Dage opnaar selv de største Tyre sjældent mere end en Højde af 1,7 M., en Længde af 3,4 og en Vægt af 500—700 Kilo. Saadanne Dyr er dog endnu betydelig større end den største Okse, og navnlig overgaar det tykke, brede Hoved langt den sædvanlige Okses. Bisonens Legemsbygning er undersætsig og stærk, især er For-kroppen mægtig udviklet, saa at Bagkroppen i Sammenligning med Brystets betydelige Bredde næsten ser spinkel ud. Fra de høje, puklede Skuldre skraaner Ryggen temmelig stærkt ned mod Krydset. Halsen er kort, tyk og Hornene forholdsvis smaa. Det temmelig lange Haarlag er paa Forkroppen kruset og sammenflltret. Farven er matbrun. Tyren er større end Koen, har et tykkere Hoved og kortere Horn. Om Sommeren og Efteraaret lever Bisonen skjult paa fugtige Steder i Skoven, sædvanlig i Tykningerne; om Vinteren søger den til tørre, højere liggende Skovstrækninger. Meget gamle Tyre lever ensomt, yngre i Flokke paa 15—20 Individer om Sommeren og i Smaahjorde paa 20—50 Individer om Vinteren. Enhver enkelt Hjord har sit faste Opholdssted, til hvilket den bestandig kommer tilbage. Bisonerne færdes baade Dag og Nat; helst græsser de i Aften-og Morgentimerne, undertiden dog ogsaa om Natten. Træbark, Blade, Knopper og Græs udgør deres Føde, og Barken af Asketræ synes at være en Lækkerbidsken for dem. De afbarker Træerne, saa højt de kan naa, og river unge, smidige Stammer om og ødelægger baade dem og Kronen. Om Vinteren gaar det ud over Løvtræernes unge Knopper, medens Naaletræerne ikke røres. Gangen er et raskt Skridt, Løbet en klodset, men dog ret rask Galop, under hvilken Dyret holder Hovedet ned og løfter Halen i Vejret. Bisonen er som ung et muntert og livligt Dyr, som gærne leger med sine Lige; men som gammel bliver den pirrelig og gnaven; i Almindelighed lader Tyrene dog roligt Mennesker gaa forbi, naar disse ikke forstyrrer dem; men ved den ringeste Anledning bliver de rasende. Den biaaligrøde Tunge strækkes da langt ud af Munden, Øjnene ruller, og Dyret styrter i blindt Raseri løs paa Genstanden for sin Forbitrelse. Løbetiden falder i August eller September og varer 2—3 Uger, i hvilke der finder alvorlige Kampe Sted mellem Tyrene. Ude af sig selv styrter de saa voldsomt løs paa hinanden, at man skulde tro, de begge maatte knuses under Stødets Heftighed; men Panden taaler selv det kraftigste Stød, og Hornene besidder en ikke ringe Bøjelig-