Dyrenes Liv: I Pattedyr

426 DYRENES LIV gamle ægyptiske Langhornsrace og maa vist derfor betragtes som Stamformen for det ægyptiske Kvæg. Den er en af de smukkesle af alle Pukkelokser: stor, slank og dog kraftigt bygget med veludviklet Fedtpukkel paa Ryggen og over meterlange Horn. Farven er oftest kastanjebrun. Denne afrikanske Pukkelokse holdes nu som Husdyr navnlig ved Kap og i Abyssinien. Ofte træffes den i uhyre Hjorde, som udgør hele Stammers Rigdom. Det mest berømte Pukkelkvæg er dog den indiske Pukkelokse eller Zebuen (Bos indicus) — et stort, lavbenet Dyr med en mægtig Fedtpukkel og en lang Hale med Kvast. Den sædvanlige Farve er lys rød- eller gulbrun, men der forekommer ogsaa hvide og brogede Zebuer. Der er mange forskellige Racer med stor indbyrdes Størrelsesforskel; de mindste er rene Dværge, næppe saa store som et Æsel. Som alle Pukkelokser har Zebuen en hæs, gryntende Stemme. Med vort tamme Hornkvæg krydses den let og kan endog avle frugtbare Bastarder. Angaaende det europæiske, pukkelløse Tamkvægs Oprindelse, mener Rütimeyer og andre Forskere, at de 40—50 Racer, man nu skelner imellem, kan føres tilbage til tre vilde Stamformer: Den uddøde Urokse (Bos primigenius'), den langpandede Okse (Bos longifrons') og den bredpandede Okse (Bos frontosus). Af dem alle har man fundet Rester i Europas Tørvemoser. Forøvrigt skal vi ikke gaa ind paa nogen nærmere Beskrivelse af Tamkvægets Racer. * . * * Bøflerne (Bubalus) er plumpt byggede Okser med forholdsvis korte, kraftige Ben, bredt Hoved, stærkt hvælvet, lav Pande, skummelt Blik, store, udstaaende Ører og vældige Horn. Haarbeklæd-ningen er tynd. Af de hertil hørende Arter er den kapske Bøffel (Bos caffer) den stærkeste og vildeste. Dens Haarbeklædning er saa tynd, at Haarenes sorte Farve er langt mindre fremtrædende end den gennemskinnende Huds graabrune Tone, som derfor giver Dyret dets Grundfarve. Skulderhøjden veksler fra 1,5—1,8 M. og Hornene kan hos begge Køn spænder over en Vidde af l,o—1,13 Meter. Den kapske Bøffels Udbredelsesfelt omfatter — ligesom Giraffens — den østlige Halvdel af Afrika og er i selve Kaplandet nu indskrænket til en mindre Strækning. Den foretrækker Sletteland for Bjærgegne og vælger til Standkvarter altid en Egn, hvor der er rigeligt med Vand. Af Naturen er den selskabelig anlagt; selv hvor den forfølges, danner den Hjorde paa 30 — 60 Stykker, og hvor den kun bliver lidet eller slet ikke forstyrret, kan den samle sig i Skarer paa Hundreder, ja Tusinder. I Dagens hedeste Timer ligger den ubevægelig, sovende og nu og da gumlende, paa en og