Dyrenes Liv: I Pattedyr

PARRETTAAEDE 425 Gayalen er et livligt Bjærgdyr, der næsten besidder samme Færdighed i at klavre som Grynteoksen. Den angriber aldrig Mennesket, men mod Rovdyr, selv Tigre og Leoparder, forsvarer den sig tappert og ofte med Held. I mange Egne af Ostindien jages den; men endnu hyppigere fanges den dog levende, og da den let finder sig i Fangenskab, benyttes den meget som Husdyr. Jungleoksen eller Gauren (Bos gaurus) er ofte bleven forvekslet med Gayalen, men overgaar den i Størrelse. Det som oftest sortbrune eller blaaligsorte Haarlag er kun forlænget i Panden og paa Enden af Halen. Hovedskallens Benmasse er tre Gange saa tyk som hos Oksen, og der maa et Gevær af svært Kaliber til for at jage Gaurer. Denne Okseart findes i Smaaflokke paa 10—-20 Individer i alle To Zeburacer. store Skove i Indien. Den er ligesom Gayalen meget sky og skjuler sig i Junglekrattet, naar den bliver et Menneske va’r. Til de sydasiatiske Vildokser hører endvidere Bantengen (Bos banteng'), der forekommer temmelig hyppigt i Bjærgskove paa nogle af Sundaøerne. Ved sin lette Bygning ligner den de fineste Racer af det tamme Hornkvæg, ja minder næsten om Antiloper. Unge Dyr af denne Art kan blive til fuldstændige Husdyr, og med andre Oksearter avler Bantengen frugtbart Afkom. Alle hidtil omtalte Okser har sandsynligvis ingen eller i hvert Fald kun ringe Andel i vort Tamkvægs Oprindelse. Denne gaar tilbage til de forhistoriske Tider og hviler i større eller mindre Uklarhed. Paa de gamle ægyptiske Mindesmærker med Billeder af Oksehoveder skælner man tydeligt mellem tre forskellige Racer: Langhorns- og Korthornsracer samt Pukkelkvæg. Alle de der afbildede Hoveder tyder paa at have tilhørt Pukkelokser, og navnlig den afrikanske Pukkelokse, Sanga’en (Bos africanus) ligner den