Dyrenes Liv: I Pattedyr

 428 DYRENES LIV pludselig styrter frem og angriber. Ikke tilfreds med at have ombragt et Dyr eller et Menneske, tramper den paa det og sønderriver det med Hornene, ja mangen en Gang vender den endogsaa om, efter at være gaaet et Stykke bort, for paany at rase imod sit Offer. Naar en Hjord angribes, slutter den Kreds om Kalvene for at beskytte dem. Med sine brede Horn kan den bryde igennem det tykkeste Krat, som ellers kun passeres af Elefanten, Flodhesten og Næsehornet. Ved den blaa Nil tager Bøflen dog, som det ses af dens Spor, helst den Vej gennem Tykningerne, som er bleven banet af Elefanterne. Kaptajn Drayson skriver, at Bøffelens Hud er saa tyk, at Dyret blot kan skydes paa nært Hold. Livingstone traf en Mængde Bøffelhjorde i Syd-Afrika. De havde der en Ven i Bøffeluglen, stadig opholdt sig hos dem, pillede Utøjet af dem og advarede som dem Indiske Bøfler. i Fare ved pludselig at flyve op. I Nordafrika spiller den blændende hvide Kohejre en lignende Rolle. lille, man allerede møder i større Mængde ses i Halen medregnet, en af 1,4—1,8 M. Hove- Ikke den kapske Bøffel, men en i det sydøstlige Asien levende Art er Stamfader til den tamme Bøffel, som Donaulandene og Italien, men som i langt Ægypten og Indien. Den indiske Bøffe) (Bos arni) naar, Længde af 2,8—3 M. og har en Skulderhøjde det er kortere og bredere end hos Oksen, Panden stor og Snuden kort; Benene er middellange og Halen temmelig lang. Skulderpartiet hæver sig næsten som en Pukkel, Ryggen er sænket og Krydset højt og skraat; Øjnene er smaa, men kar et vildt og trodsigt Udtryk, Ørerne er lange, brede og vandret udstaaende, Hornene lange og stærke, ved Roden temmelig tykke og ender i en stump Spids. Haarklædningen er sparsom, stiv og næsten børsteagtig; dens Farve er smudsig blaagraa; men Hudens sortgraa eller sorte Hud skinner igennem og giver Dyret dets Grundfarve.