Dyrenes Liv: I Pattedyr

PARRETTAAEDE 429 Ogsaa denne Bøffel er en stor Ven af Vandet og opholder sig kun i sumpede Floddale, hvor den søger Føden i det høje Stargræs; dette slette Foder, som alt andet Hornkvæg forsmaar, tager den gerne til Takke med. Dens Bevægelser er klodsede, men udholdende, og navnlig svømmer den fortrinligt. Af Sanserne staar Lugt og Hørelse øverst; Synet er kun maadeligt. Stemmen er en dyb Brølen. I blindt Raseri giver den intet andet Hornkvæg efter, og selv i Fangenskab taber den ikke ganske sin Vildhed. Voksne Bøffeltyre overfaldes undertiden af Tigren, men værger sig frygteligt og gør det ikke saa sjældent af med den. Naar en Bøffel angribes, iler de andre den til Hjælp. De indiske Fyrster foranstalter i Anledning af dette Fjendskab Dyrekampe, som i deres Øjne er de største og mest tiltrækkende Skuespil paa Jorden. Carl v. Görtz beskriver en saadaa Kamp: »Kejseren af Solo sad paa sin Trone, omgivet af sit Hof. Foran ham stod der et stærkt, omtrent 5 Meter bredt og ligesaa højt Bur, hvori der befandt sig en mægtig Bøffel. Ved Siden af Buret stod der en Kasse, hvori der var indespærret en Tiger, som sprang frem med en forfærdelig Knurren og blev hidset med bedøvende Musik. Den søgte at undgaa Bøffelens Pande, sprang flere Gange op paa dens Nakke og bibragte den frygtelige Saar, men hver Gang trykkede Bøffelen den saa voldsomt mod Væggen i det snævre Bur, at den maatte slippe. Buret er forsætlig gjort saa snævert, for at Bøffelen skal gaa af med Sejren, da den af Javaneseren er Sindbilledet paa hans Folk, hvorimod Tigeren er Sindbilledet paa Europæeren. En Gang havde en Statholder ladet bygge et rummeligt Bur, og da en Tiger den Dag ombragte tre Bøfler, hængte Javaneserne Rovdyret. Denne Gang dræbte Bøffelen en Tiger og tilredte en anden meget slemt.« Sandsynligvis er den tamme Bøffel i Følge med store Krigshære eller vandrende Folk kommen fra Indien til Persien; thi Alexander den stores Ledsagere traf de. allerede der. Senere maa Muhamedanerne have indført den til Syrien og Ægypten. Til Italien kom den i Aaret 596. I Begyndelsen udbredte den sig meget langsomt; men i vore Dage findes den foruden i Indien og i Sydkina i hele Afghanistan, Persien, Armenien, Syrien og Palæstina, Tyrkiet, Grækenland, Donaulandene og Italien og meget hyppigt i Ægypten, derimod ikke i Nubien. I de italienske Sumpe er Bøffelen næsten det eneste Husdyr, da de fleste andre bukker under for de usunde Dunster. I Nedre-Ægypten er den, næst efter Geden, det eneste Husdyr, af hvilket man faar Mælk og Smør, og i de fleste ægyptiske Landsbyer findes der en stor Dam til Badested for Bøflerne. Paa Niloversvømmelsens Tid færdes de paa de overskyllede Marker, hvor de, svømmende, æder Græs og Stargræs, samles i store Flokke, der leger sammen i Vandet, og kun kommer hjem, naar Køerne trænger til at malkes, ved hvilken Lejlighed de tager Tyrene med. Det ser smukt ud, naar en Bøffelhjord sætter over den brede Flod; flere af dens Vog-