Dyrenes Liv: I Pattedyr

430 DYRENES LIV teré, som oftest Børn paa 8—12 Aar, sidder paa Dyrenes Ryg og lader sig sorgløst slæbe over det dybe Vand til Trods for det ikke saa ringe Bølgeslag. Naar man første Gang ser tamme Bøfler, forskrækkes man næsten over deres vilde Udseende; men man vilde gøre Uret i at bedømme dem derefter. • I Ægypten er Bøffelen i det mindste et højst godmodigt Dyr, som man uden Frygt lader vogte af det mindste Barn; og ligesaa i Indien. Det ubehageligste ved den er dens store Urenlighed. Mangen en Gang ser den ud som et Svin, der har væltet sig i en Møddingpøl. Naar den hviler i sin kølige Dam, brøler den aldrig, og lige saa lidt, naar den græsser eller arbejder. Kun Køer, der har diende Kalve, eller Tyre, der er komne i Raseri, lader Stemmen høre. Den ligner saa vel Oksens Brølen som Svinets Grynten. I nordligere Egne parrer Bøffelen sig, naar den overlades til sig selv, i April eller Maj. Ti Maaneder efter Parringen kælver Koen, og i det 4de eller 5te Aar er Kalven udvokset. Den opnaar en Alder af 18—20 Aar. Blandt de skedehornede danner Antiloperne (Antilopinaé) den formrigeste Underfamilie. Den indbefatter de sirligste og yndeful-deste Horndyr, der overhovedet gives, men indenfor den er der ogsaa Former, der er saa svært byggede, at den ikke sagkyndige langt snarere vilde henføre dem til Hornkvæget end til den ideale Antilopetype, som den allerede fra Oldtiden højt berømte Gazelle repræsenterer. I al Almindelighed kan man karakterisere Antiloperne som slankt-byggede, hjorteagtige Dyr med en kort, næsten altid tætsluttende Haarklædning og mere eller mindre snoede og bugtede Horn, som i Reglen findes hos begge Køn. Sikre Skelnemærker mellem de forskellige Arter har man oftest kun i Hornene, Klovene og Halen, samt i enkelte Afvigelser i Haarlagets Beskaffenhed. Hele Afrika, Mellem- og Sydasien og Dele af Europa bebos af disse smukke Dyr. De fleste Arter har som bekendt hjemme paa de store Stepper i de varme Lande; men, som det vil erindres, hører Gemsen ogsaa til Antiloperne. Deres Føde bestaar kun af Plantestoffer. Hver Art synes at have et bestemt Yndlingsfoder, af hvilket dens Opholdssted er afhængigt. Antiloperne anretter kun ubetydelig Skade paa de Steder, hvor de opholder sig, men gør Nytte ved deres Kød, Horn og fortræffelige Skind. Til de mest bekendte Medlemmer af Familien hører de saakaldfe indiske Gazeller eller Hjorteantiloper, slanktbyggede Dyr med lidt bagtil rettede, næsten lige, skrueformigt drejede Horn, som har fremtrædende Ringe og alene findes hos Hannen,