Dyrenes Liv: I Pattedyr

PAHRETTAAEDE 431 Den egentlige Hjorteantilope (Antilope cervicapra) spillei en vigtig Rolle i den indiske Gudelære. Den indtager i Hinduernes Dyrekreds Stenbukkens Plads og er tillige med mange andre Arter helliget Gudinden Tshandra eller Maanen. Den har megen Lighed med vort Daadyr, men er mindre, slankere og sirligere end dette. Hornene bliver 40—60 Ctm. lange. Ved Grunden staar de nær sammen, men imellem Spidserne er dei en Afstand af omtrent 30—40 Ctm. Hos gamle Dyr tælles der over 30 Ringe paa Hornene; deres Tal staar dog ikke i noget ensartet Forhold til Væksten. Gamle Hanner er næsten sorte, Hunnerne mere graa, unge Dyr brune med hvid Bug. Dette Dyr har hjemme i Forindiens aabne, flade Egne og lever i Flokke paa 20—30 Individer, ja endog paa 40—60 Stykker, som anføres af en gammel Buk. Kaptajn Willi-amson fortæller, at Forposttjenesten besørges af unge Hanner og gamle Hunner, som især holder skarpt Udkig med Buske o. desl., bag Gazeller. hvilke Jægere kan skjule sig. De indiske Fyrster jager disse Dyr med Falke eller, som det sker i Persien, med Jagtleoparder. I Indien holdes de ofte tamme som hellige Dyr. De plejes da af Kvinder, faar Mælk at drikke, og Musikere spiller for dem. Kun Brahminerne maa nyde deres Kød. Af deres Horn gør de hellige blandt Hinduerne sig ejendommelige Vaaben. De Bezotirkugler, som man finder i denne Antilopes Mave ligesom i flere andre Drøvtyggeres, anvendes som Lægemidler. Gazellerne (Gazelld) er slanktbyggede mede, ringede Horn, lange, spidse Øren og Antiloper med lyrefor-sinaa Biklove. Hunnen