ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
PARRETTAAEDE 433 Dyr lever Gazellen i Fred; derfor ses den heller ikke sjældent i Selskab med andre, nærbeslægtede Antiloper. I Nordafrika indtræffer dens Brunsttid i Maanederne fra August til Oktober og varer til Slutningen af December. I Norden føder Hunnen sidst i Februar eller i Begyndelsen af Marts, i Syden imellem Maanederne Marts og Maj, altsaa efter at have gaaet drægtig i 5—6 Maaneder, en eneste Kalv, som i de første Dage er højst ubehjælpsom og ofte fanges med Hænderne. Unge Gazeller bliver snart tamme og taaler godt Fangenskab, især i deres Hjemstavn; i europæiske Huse i de store Byer i Nord- og Østafrika holdes der saa godt som altid tamme Gazeller. I Orienten jages Gazellen med Falke eller Mynder. Hasselquist beskriver en Gazellejagt i Palæstina, i hvilken han deltog med nogle Arabere: Den af Jægerne, der havde Falken paa Haanden, sprængte henimod Gazellen og slap Rovfuglen løs. Falken steg først i Vejret og fløj, efter at have faaet Øje paa Gazellen, som en Pil løs paa sit Offer, omkredsede det nogle Gange, slog pludselig ned og huggede Kløerne i dets Hoved og Hals. Gazellen gjorde et Spring paa næsten det dobbelte af en Mands Højde og afrystede Fjenden; men Fuglen forfulgte den, saarede den endnu en Gang og slog endelig Kløerne saa dybt ind i Halsen, at den kunde fastholde, forvirre og bedøve den og derved give Jægeren Tid til at nærme sig og overskære Struben. I nogle Egne af Nordafrika skiftes velberedne Jægere til at forfølge Gazellen, idet de slynger tykke Knipler ind imellem dens Løb; sædvanligvis brækkes et af Benene, hvorpaa Dyret kan tages med Hænderne. I det indre Afrika fanges Gazellen i Snarer. Man opstiller i ringe Afstand fra hverandre paa Dyrets daglige Veje saakaldte »Tallerkener« og omgiver hver enkelt med en Løkke, til hvilken der er fæstet en tung Klods. Tallerkenen bestaar af et paa mange Steder gennemboret Tøndebaand, hvori der tæt ved hverandre stikkes Pinde, hvis ubetydelig nedadbøjede Spidser rettes ind mod det fælles Midtpunkt. Enhver Tallerken anbringes over en Fordybning i Sandet, som udfores med et bredt, sammenbøjet Stykke Bark for ikke at fyldes. Naar Gazellen træder paa Tallerkenen, synker den glatte Hov ned i Gruben, og den har nu Løbet omgivet af en højst ubehagelig Krans, hvis Spidser foraar-sager den en utaalelig Stikken. Ved Slag med Benet søger den at befri sig, men trækker netop derved Løkken sammen. I sin Skræk begynder den at løbe, men. Klodsen, som følger med, opfylder den med Forfærdelse; den fremskynder da sit Løb, Klodsen kommer i stærkere og stærkere Bevægelse og slaar tilsidst et af Løbene over. Naar Jægeren ser, at en Fælde har opfyldt sin Hensigt, bringer han en af sine Mynder paa Sporet eller følger de Mærker, som Klodsen har efterladt i Sandet. * * $ Brehjn: Dyrenes Liv I, 28