Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
438
DYRENES LIV
paa Halsen derimod rustbrun. Gamle Bukke bliver over 2 M. lange og naar en Skulderhøjde af 1,3 M.
Passan-Antilopen eller den kapske Oryx (Oryx capensis') er et stolt Dyr, hvis Kroplængde udgør indtil 2,4 M. og Skulderhøjden 1,2 M., og hvis smukke sorte Horn er meget lange. Pelsen er tæt og glat og bestaar af korte og stride Haar. Hals, Ryg og Sider er hvidgule, Hoved, Ører og Bug rent hvide, alle andre Legemsdele sortbrune. Paa Hovedet har Tegningen en vis Lighed med en Grime, og set i nogen Afstand tager Passan-Antilopen sig derfor ud, som den havde Bidsel paa.
Beisa-Antilopen (Oryx beisa) ligner den foregaaende, dog løber den mørke Tegning ikke helt ned til Munden. Det er sandsynligvis Beisaen, som er afbildet paa Templerne i Nedre-Nubien, og som i Oldtiden betegnedes med Navnet Oryx.
Alle de tre nævnte Oryxbukke bebor de tørreste Egne i Afrika. Passan-Antilopen eller »Gemsebukken«, som Kolonisterne kalder den, Jever i Sydafrika,
Beisaen i Abessinien og Oryxen mere i Norden og i det Indre.
I Almindelighed træffer man Oryxantiloper-ne parvis eller i smaa Flokke, ofte kun en Hun med dens Unger. De er hurtige, og kun de bedste Heste er i Stand til at følge dem. Med andre Antiloper
Hoved af Gemsebuk.
forliges den kapske ret godt, og man ser den ofte græsse i disses Selskab. Dog er Bukken en stridbar Skabning, som har noget af Tyrens Væsen. Lichtenstein fortæller, at en af hans Ledsagere i den store Karroo fandt en Leopards og en Oryxbuks Skeletter liggende ved Siden af hinanden, og at det af Fundet fremgik, at Bukken havde stanget sin farlige Fjende ihjel, men selv var død af sine Saar. Det paastaas endog, at Løven i enkelte Tilfælde har haft samme Skæbne, og Hottentotterne vover heller ikke enkeltvis at angribe Gemsebukke.
Mendesantiloperne (Addax) ligner meget Oryxbukkene, men kendes fra dem paa deres lette, skrue- eller lyreformigt drejede lange og tynde Horn. Paa de ægyptiske Mindesmærker findes den nubiske Mendesantilope (A. nasomaculatus) ofte afbildet. De Mendeshorn, som pryder Hovedet paa de gamle ægyptiske Gudebilleder, Præster og Konger, er dannede efter denne Antilopes Horn. Fra Ægypten udbredte Dyrets Ry sig videre, og de gamle Grækere og Romere kendte den godt.