Dyrenes Liv: I Pattedyr

440 DYRENES LIV Grundfarven er graabrun, og Kroppen er tegnet med 7—9 hvide, afstikkende Striber, af hvilke nogle enkelte deler sig. Kuduen har en vid Udbredelse, som gaar gennem Østafrika lige fra Kaplandet til Nillandene. I Abyssinien foretrækker den Bjær-gene for Sletten, hvorimod den syd efter ogsaa findes paa denne. I Holdning, Gang, Levemaade og Væsen har den meget tilfælles med vort Kronvildt. I alle Lande, hvor den stolte, smukt tegnede Kudu forekommer, er den Genstand for den ivrigste Forfølgelse. Dens Kød er ogsaa ganske fortrinligt, og Marven i dens Knogler anses hos mange af de sydafrikanske Folkeslag for en af de største Lækkerbidskener. Naar Kafferne har fældet en Kudu, skynder de sig at skille Kødet fra Knoglerne, sønderbryder disse og suger den raa Marv ud af Benpiberne. Ogsaa Skindet benyttes meget, og Hornene bruges til deri at opbevare Honning, Salt, Kaffe o. s. v. I Stedet for at drikke nøjes mange Antiloper med at slikke Nat-teduggen af Træernes Blade; men Kuduen behøver meget Vand og maa hver Aften stige ned fra Bjærgene for at slukke sin Tørst. Den, der kender dens Drikkesteder, kan derfor let faa den paa Skud. Kafferne, som kun har daarlige Vaaben, deler sig i flere Hold og jager timevis Kuduerne fra det ene Hold til det andet. Kvinderne venter hist og her med Strudsæg med Vand for at vederkvæge de tørstige Mænd, hvis Udholdenhed det endelig lykkes at udmatte de statelige Antiloper. Da omringes Vildtet, som tilsidst bukker under for sine Saar. Naar man betragter en Elsdyr- eller Elgantilope (Bucelaphus) med dens tykke Krop, dens Kohale og slapt nedhængende Hud paa Halsen, tror man snarere at se en Okse for sig end en Antilope, og disse Dyr danner paa en Maade et Bindeled mellem Antiloper og Okser. Elsdyrantilopen (B. oreas) bliver næsten 3M. lang, hvoraf 70 Ctm. gaar paa Halen; over Skulderen opnaar den en Højde af 1,5—1,9 M. Dens Vægt kan udgøre indtil 1000 Kilo. Dyret nærmer sig saaledes det virkelige Elsdyr i Størrelse. Farven varierer med Alderen; gamle Bukke er paa Ryggen lysebrune eller gulgraa med et rustrødt Skær, paa Siderne hvidgule og paa Bugen hvidlige. Denne Kæmpeantilope bebor en stor Del af Sydafrikas Indre, hvor den lever i Flokke. Den har i sin hele Færd meget tilfælles med Oksen og gaar undertiden lige løs paa et Menneske. Ilvor den har lært Virkningen af Skydevaaben at kende, er den dog mere frygtsom. I den nyere Tid er en indisk Antilope, som de Rejsende ofte omtalte under Navn af »den blaa Okse«, Nilga u-Antilopen (Portax pictus), hyppigt kommen til Europa, medens det samme Dyr i tidligere Aarhundreder kun yderst sjældent blev set i Fan-