Dyrenes Liv: I Pattedyr

PARRETTAAEDE 441 genskab i Indien selv. Nilgau-Antilopen er paa en vis Maade en Mellemting mellem en Hjort og en Okse. De svagt halvmaanefor-migt bøjede Horn, som findes hos begge Køn, men i Reglen er mindre hos Hunnen, bliver kun 20—15 Gtm. lange, er tykke ved Roden og fortil svagt riflede. Farven er overvejende blaagraa, dog med Hvidt bagtil paa Bugen, paa Struben og Fødderne. Skulderhøjden udgør 1,3—1,4 M. og Længden 2,4—2,6 M. Forindien, fra Himalayas Fod til Maisur er dette Dyrs Hjemstavn. Nilgauen lever som oftest i Flokke paa 5—20 Stykker og ses navnlig i Udkanten af Junglekrat. Naar den forfølges, skal den vende sig Firehornet Antilope. hvæsende om mod Jægeren, lægge sig paa Knæ, under en dyb Brølen rykke nogle Skridt nærmere og derpaa springe rask op imod sin Modstander for, ved hurtigt at kaste Hovedet i Vejret, at bibringe ham farlige Stød med Hornene. Dens Bevægelser har noget ejendommeligt ved sig, og den antager de sælsomste Stillinger. Naar den tirres, skyder den Ryg, trækker Halsen ind, lister langsomt afsted og kaster mørke, skulende Blikke om sig, medens den samtidig stikker Halen imellem Benene. I fuld Fart har den derimod en stolt Holdning og tager sig især godt ud, naar den løfter Halen i Vejret. Om Dagen holder den sig skjult i Skoven, men efter Solens Nedgang og i de første Morgentimer gaar den ud for at søge Føde. I dyrkede Egne er den meget forhadt paa Grund af