Dyrenes Liv: I Pattedyr

442 DYRENES LIV den Skade, den anretter, og Jagten paa den drives af de Indfødte med stor Lidenskab. Hist og her holdes den i de indiske Fyrsters Parker. Iblandt de tamme Drøvtyggere forekommer der enkelte, som har 4, ja endog 8 Horn; de danner imidlertid aldrig nogen Art, men maa betragtes som særlige Undtagelser. Men ikke et eneste vildtlevende Dyr besidder en saadan Overflod af Horn, undtagen den firhornede Antilope eller Shikaraen (Tetraceros quadri-cornis), et lille, sirligt Dyr af 70—80 Ctm.s Længde og med en Skulderhøjde af 60 — 65 Ctm. Kun Bukken har Horn. Det forreste Par er iøvrigt ganske smaa og kun lidet fremtrædende, sidder ovenfor den forreste Øjenkrog og er ved Roden bøjede bagud og i Spidsen fremefter. Shikaraen er aldeles ikke sjælden i Forindien; i de vestlige Dukkere (Han og Hun). Egne af Bengalen er den endog hyppig. Den lever enkelt- eller parvis. Til Pisk-Antiloperne (Cephalophus) hører nogle smaa og sirlige Arter med meget smaa, tynde, opretstaaende, kun lidt frem-adbøjede Horn, mellem hvilke der findes en Haardusk, som kan rejses. Kaplandet og Abyssinien er dette smukke Dyrs Hjemstavn; det opholder sig i Krat og Skove, aldrig paa aabne Sletter, er ikke saa hurtig som de fleste andre Antiloper og tager i Fare sin Tilflugt til List. Dukkeren (Cephalophus'), som har faaet Navn af, at den i Fare dukker sig ned i Græsset, hører til de mest bekendte og største Arter i Gruppen. Dens Længde udgør 1,1 M. og dens Skulderhøjde 55 Ctm. Dens lige, syldannede, med fire til seks flade Ringe omgivne Horn af kun 7 —10 Ctm.s Længde forsvinder næsten i Haardusken mellem Ørene. Farven er paa Ryggen olivengraa, hos Hannen undertiden mørk gulbrun, paa Bugsiden hvid.