Dyrenes Liv: I Pattedyr

PARRETTAAEDE 443 I Kaplandet er denne Art den almindeligste Antilope. »Af alle de Antiloper, som opholder sig i Udkanten af Buskadser,« [siger Kaptajn Drayson, »er Dukkeren en af de almindeligste, skønt den kun findes enkeltvis. Naar et Menneske eller en anden Fjende nærmer sig, holder den sig ubevægelig i sit Leje, indtil den tror, at den bliver bemærket; da springer den pludselig op og styrter afsted, gør nogle raske Vendinger, sætter over Buske eller smutter igennem dem, dukker sig og kryber, naar den mener, at den er kommen sine Forfølgere af Syne, saa stille frem i det høje Græs eller mellem Buskene, at man tror, at den er forsvunden eller har lagt sig ned. Saaledes lister den sig bestandig videre under Løvet, indtil den har faaet et godt Forspring; da rejser den sig og iler bort. Selv den klogeste Jæger og den bedste Hund bliver tit narrede af Dukkeren. Af dens Skind fletter man i Kaplandet lange Kørepiske, og Kødet giver en fortræffelig Suppe«. I Dværgantilopernes Gruppe (Neotragus) forener man de mindste, meget fint byggede Antiloper, hos hvilke kun Hannerne bærer — tynde, opretstaaende — Horn. Som Type kan tages Vindspillerantilopen (Neotragus hemprichii), en af de sirligste af alle Drøvtyggere. Bukken har et Par smaa Horn med 10—12 Halvringe paa den nederste Halvdel af Ydersiden og med fremad-bøjede Spidser, som næsten skjules af en Haardusk og af de meget lange Øren. Det fine, temmelig lange Haarlag er paa Ryggen rødbrunt, forøvrigt graablaat og paa Bugen hvidt. I Abessinien findes den’ne Art til en Højde af 2000 M. Næsten alle Dværgantiloper opholder sig i de tætte Buskadser, hvorpaa Afrika er saa rigt, og Tykninger, der vilde være saa godt som uigennemtrængelige for større zVntiloper, frembyder fortrinlige Tilflugtssteder for disse Dværge. De lever parvis og ernærer sig af Buskenes Løv, fornemmelig af Mimosens Blade. Nær beslægtet med disse fremmede Antiloper er den europæiske Gemse, hvis vigtigste Kendemærke bestaar i de lige opstaaende, mod Spidsen bagud krogede Horn. Gemsen (Capella rupicapra) ligner i høj Grad Geden, men adskiller sig fra den ved sin kortere og mere sluttede Bygning, ved dc længere og stærkere Løb, den langstrakte Hals, de spidse Ører og ved Hornenes Form. Længden udgør 1,1 M., hvoraf Halens Længde udgør 8 Ctm., og Skulderhøjden er 75 Ctm. Hornene er ca. 25 Ctm. lange. Meget store Bukke vejer 40 — 50 Kilo, men i Almindelighed opnaar Gemsen dog kun en Vægt af 30 Kilo. Hos Bukkene er Hornene større og staar længere fra hinanden end hos Hunnerne; men ellers er begge Køn saa godt som ens. Gemsernes Farve varierer efter Aarstiden; om Sommeren er Grundtonen smudsig rødbrun eller rustrød, paa Bugen lys rødgul; om Vinteren paa Ryggen mørkebrun, paa Bugen hvid. Unge Dyr er rødbrune og lysere om Øjnene end de gamle.